- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
422

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tode, Johann Clemens, 1736-1806, Læge, skjønlitterær Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kollegier og indledede samtidig sit senere saa frugtbare Forfatterskab
ved at udgive Oversættelser paa Tysk af engelske medicinske
Forfattere.

I v. Berger havde han en trofast Velynder og blev ved
dennes Anbefaling Assistent hos den gamle Hofmedikus Clausen med
Titel af Hofmedikus; selve Embedet erholdt han 1771 ved Clausens
Død og blev derved et virksomt Medlem af Collegium medicum.
1770 blev han Læge ved Vartov og ved Børnehuset, kort efter
ogsaa ved det franske Skuespillerselskab, og 1771 blev han en af
de 3 Læger ved den nyoprettede Plejeanstalt. Han blev nu i
Stand til at indgaa Ægteskab og ægtede 1771 Johanne Sophie
Schønfeldt, Datter af en kjøbenhavnsk Borger. Som Hofmedikus
ledsagede han 1772 Dronning Caroline Mathilde til Helsingør.

Han havde nu naaet en smuk Stilling i den medicinske Verden
og fik rig Lejlighed til at udfolde sin store og altid lige livlige
Aktivitet. 1772 var han Medstifter af det medicinske Selskab og
fungerede i Begyndelsen som dets Sekretær, s. A. oprettede han det
kirurgiske Disputerselskab, der i en Aarrække under hans
vedblivende Førerskab førte et virksomt Liv, 1774 stiftede han som
medicinsk Pendant til det foregaaende et «Societas exercitatoria medica
Hauniensis», s. A. paabegyndte han sit mest betydende lægevidenskabelige Tidsskriftsforetagende med Udgivelsen af sit «medicinisch-chirurgische
Bibliothek», hvori han publicerede talrige Afhandlinger,
til Dels af recenserende og kritisk Indhold med Polemik mod
forskjellige, navnlig udenlandske Forfattere og særlig mod den
ligeledes stærkt polemiske Professor Gruner i Jena. Tillige lod han
sine Disputerselskaber og det medicinske Selskabs Forhandlinger
tilflyde talrige Meddelelser og Disputationer over forskjellige Æmner.

1774 erholdt han Designation som medicinsk Professor ved
Universitetet og virkede derefter i en lang Aarrække som en utrættelig,
livlig og paaskjønnet medicinsk Docent i forskjellige Discipliner.
Ved de akademiske Disputationer udmærkede han sig stadig ved
sit Lune og sin Vittighed, sit hurtige og skarpe Blik og sine
omfattende Kundskaber. Hans litterære Produktion blev i dette
Tidsrum overvældende, om ikke just i Kvalitet saa dog i
Kvantitet, i særskilte Skrifter og i af ham udgivne Tidsskrifter, og
omfattede baade egentlig Lægevidenskab, med Gjengivelse af, hvad han
havde lært og tilegnet sig i Udlandets Litteratur, som det
væsentligste Indhold, og Skrifter og Artikler af populariserende Karakter,
ligesom ogsaa – last, not least – Belletristik og æsthetiserende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/17/0424.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free