- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
424

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tode, Johann Clemens, 1736-1806, Læge, skjønlitterær Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sin Afsked fra Universitetet, dog med Bibeholdelse af sine
Indtægter og kun med Fradrag af 200 Rdl. til det akademiske Fond.
Hans hele Stilling blev imidlertid ogsaa i økonomisk Henseende
bestandig mere fortvivlet – nogen god Økonom havde han aldrig
været –, og under tiltagende Nød og Elendighed sygnede han
hen, indtil Døden 16. Marts 1806 befriede ham fra Kvalerne.

Efter hans Død viste det sig, hvor skattet han havde været.
Fra alle Sider kappedes man om at hædre hans Minde i
varmtfølte Nekrologer og Mindedigte; for en sammenskudt Kapital
modelleredes hans Buste til Anbringelse i det anthropologiske Musæum,
og et smukt Gravmonument rejstes paa Assistens Kirkegaard for
«Lægen, Digteren, Menneskevennen». Hans bekjendte, af Juel
malede Portræt (1787) er gjengivet i Kobberstik i Lahdes
Samlinger.

Ingerslev, Danmarks Læger og Lægevæsen II, 515 ff.
Smith og Bladt, Den danske Lægestand, 4. Udg.
Nyt Bibl. f. Læger III (1818).
Kjøbenhavns Skilderi V, 721. 737.
Iris 1793, I, 262.
Iris og Hebe 1796, II, 385; III, 257.
Lahdes Samling af fortjente danske Mænds Portraiter III.
Theol. Maanedsskr. 1806, I, 435.
Øst, Archiv f. Psychologie, Hist. osv. IV, 19. 99. 165; V, 112.
Mag. f. Natur- og Menneskekundskab 1853, I, 193.
Rønning, Rationalismens Tidsalder III, 160 ff.
Hosp. Tid. 3. R. X, 64 ff.
Hist. Tidsskr. 4. R. IV.
(Norsk) Hist. Tidsskr. 2. R. IV, 334.

Jul. Petersen.

– J. C. Tode blev en moden Mand, før han kom ind paa
den skjønlitterære Bane. I 1772 begyndte han Udgivelsen af et
kritisk Tidsskrift: «Blandinger». Det indeholdt bl. a. en Kritik af
Wessels «Kjærlighed uden Strømper»; T. er ikke sikker paa, om
dette Stykke skal være alvorlig ment eller en Parodi. Det synes
ikke at spaa godt om hans fremtidige Virksomhed som Kritiker;
heldigvis gik Spaadommen ikke i Opfyldelse. T. griber ganske
vist ogsaa senere adskillige Gange fejl i sin Dom over litterære
Arbejder, men i mange Tilfælde virke hajis Kritikker saa velgjørende
ved den sunde Sans, som de røbe; og ét Fortrin endnu havde han:
han var ingen Partimand og hørte ikke til nogen Klike. Da
Baggesens «Ungdomsarbejder» udkom (1791), var Kritikkens Tone over
for dette ejendommelige Arbejde gjennemgaaende noget kølig; men
T. erklærer i en Anmeldelse, at Baggesen «vil nok blive mest
berettiget til at kaldes de levende danske Poeters Konge», og han
spaaede jo rigtig. T. var ikke bange for at binde an med de
mest forskjelligartede Æmner; han anmeldte religiøse Skrifter,
filosofiske Afhandlinger m. m. Gamborgs «Nysa» (V, 558) vakte ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/17/0426.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free