- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
438

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Topsøe, Haldor Frederik Axel, f. 1842, Kemiker og Krystallograf - Topsøe, Vilhelm Christian Sigurd, 1840-81, Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

mærkedes. I en længere Aarrække var han saaledes Konsulent
for forskjellige Institutioner under Krigsministeriet. Her vare de
Undersøgelser af stor praktisk Betydning, som han i Forbindelse
med daværende Oberstlieutenant i Artilleriet (nu Krigsminister) V.
H. O. Madsen (XI, 23) foretog for at tilvejebringe en ny Sort
Krudt til Kanoner af svært Kaliber, Undersøgelser, som ogsaa
foranledigede et videnskabeligt Arbejde af dem om Varmeudvikling
og Trykforhold ved Forbrænding af Krudt i lukkede Rum (Vidensk.
Selsk. Overs. 1887). L. Lorenz (X, 376) vilde næppe have kunnet
gjennemføre sit bekjendte Arbejde om Kvægsølvs elektriske
Ledningsmodstand uden T.s praktiske Bistand. Ogsaa andre
Videnskabsmænd staa i Taknemmelighedsgjæld til ham, dels for
uegennyttig Bistand ved deres Arbejde, dels fordi han ved sit Forhold
til «Dagbladet» fik Opmærksomheden henledet paa Mænd, for hvis
Fortjeneste det store Publikum ellers næppe vilde have faaet Øje.
Fra 1895 til 1901 var T. et virksomt Medlem af Kommissionen til
Ledelse af Danmarks geologiske Undersøgelser. Ved de
skandinaviske Naturforskermøder i Kjøbenhavn 1892 og i Stockholm 1898
beklædte han Generalsekretærens besværlige og ansvarsfulde Stilling.
Ogsaa i en Grønlandsexpedition deltog han, nemlig med «Fylla»
1884, og hjemførte fra Davisstrædet en Række Saltvandsprøver,
hvis Undersøgelse han senere offentliggjorde i «Meddelelser fra
Grønland».

I 1884 ægtede T. Johanne Albertine Nørgaard (f. 16. April
1860), Datter af Grosserer Jens Peter N. og Dorthea Margrethe f.
Bjerring.

Universitetsprogr. til Reformationsfesten 1870.

S. M. Jørgensen.


Topsøe, Vilhelm Christian Sigurd, 1840-81, Forfatter, Bladredaktør.
V. T., en Broder til ovennævnte Direktør H. F. A. T.,
blev født 5. Okt. 1840 i Skjelskør. Efter Faderens Død bosatte
Familien sig i Roskilde, og T. blev Elev i Kathedralskolen, men
overgik 1852, efter at Hjemmet var blevet flyttet til Kjøbenhavn,
til Metropolitanskolen, hvorfra han 1859 blev Student med bedste
Karakter, uagtet han i en Del af sin Barndom havde været
svagelig af Helbred og en Tid lang maattet afbryde Skolegangen paa
Grund af et besværligt og smertefuldt Sygeleje, foranlediget ved en
langsomt fremadskridende Hoftebetændelse, som først veg efter
gjentagne Operationer. 1865 blev han juridisk Kandidat; han havde
allerede da taget levende Del i Studenterforeningslivet (valgt til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/17/0440.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free