- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
445

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tordenskjold, Peder, 1691-1720, Søhelt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

men W. hugger ham over Armen, tager Kaarden mellem
Tænderne, springer i Søen og svømmer ud til sin Baad, uden at de
forbløffede Svenskere kunne forhindre det. Historien viser en
Snarraadighed, der i Krigstid er en uforlignelig Egenskab. W.s
Optræden kan vel ogsaa nok undskyldes og tilgives, men som nogen
egentlig Bravour kan det dog næppe betegnes at saare en
Modstander, der i god Tro rækker ud efter det Værge, han tror at
skulle modtage til Tegn paa Overgivelse. Ud for Gøteborg viste
han sig gjentagne Gange og sendte Kommandanten den ene
haanende Udfordring efter den anden. I Juli traf han en Fregat, der
for svensk Regning var udrustet i England og – ført af en
Englænder, Kapitajn Bactmann – var paa Vej ind til Byen. Øjeblikkelig
angriber W., men træffer i Englænderen en næsten jævnbyrdig
Modstander. Skud vexles mod Skud, Kampen afbrydes af Natten, men
fornyes næste Morgen; pludselig opdager vor Helt, at han næsten er
renonce paa Ammunition. I Stedet for nu at klare sig ved Flugt,
griber W. til en Udvej, som er yderst betegnende for hans
Karakter, men ganske sikkert uden Sidestykke i Krigshistorien. Han
sender en Parlamentær om Bord, meddeler den fjendtlige Chef,
at han ikke kan fortsætte Kampen, og beder ham laane sig nogle
Kugler og noget Krudt; Englænderen gaar ind i Tonen, beklager
at maatte give Afsfeg, men er for øvrigt fuld af Artighed; de 2
Modstandere nærme sig nu til hinanden, Cheferne vise sig paa
Hytten med fyldte Glas, drikke hinandens Skaal, komplimentere
hinanden og sejle derpaa hver sin Vej. 30. Avg. kom W. efter
denne Affære ind til Flækkerø med sin stærkt ramponerede Fregat.
Hans raske Avancement, udfordrende Optræden og den Yndest,
hvori han hurtig var kommen hos Kongen, havde selvfølgelig
allerede skaffet ham adskillige misundelige Fjender, særlig da Tonen
i Officerskorpset paa dette Tidspunkt var alt andet end kollegial.
Den Blottelse, han her havde givet sig, blev derfor strax benyttet,
tillige beskyldtes han for alt for stor Tilbøjelighed til at indlade
sig i Kamp med Overmagten. Resultatet blev, at en Krigsret
nedsattes for at bedømme hans Forhold. Vi have hidtil set Helten
optræde i Kamp, som gik han til en Fest; i de efterladte Akter
viser han sig som en Skribent, der ikke alene forsvarer sig
ualmindelig energisk, men som endogsaa er i Besiddelse af en Pen, der
kan stikke og svide. I et af sine Forsvarsindlæg fremkommer
han med efterfølgende sublime Vending: «Hvad ellers den
Irettesættelse angaar om den af Fjendens Kanoner tilføjede Skade paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:15 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/17/0447.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free