- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
448

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tordenskjold, Peder, 1691-1720, Søhelt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

skyndsomt Gabel sendtes for at afskære svenske Tilførsler. Medens
den svenske Konge nu laa og belejrede Frederikssten, samlede T.
hurtig en Styrke af mindre Krigsfartøjer; 2. Juli afgik han nord
paa og erfarede, at en stor svensk Transport med
Krigsfornødenheder, under Anførsel af Schoutbynacht Knabbe (Strømstjerna), laa
nær ved Grænsen af Norge i det smalle Sund Dynekil. Uagtet
T. efter sin Instrux først skulde have meldt sig til Gabel, indsaa
han snart, at en hurtig Optræden var at foretrække. Uden for
Skjærene opsnappede han nogle Fiskere, og da han af disse fik
Meddelelse om, at Officererne paa den svenske Transport ikke
ventede noget Angreb, og at de vare til Fest inde i Landet,
betænkte han sig ikke længe. Begunstiget af en aaben Vind løb
han 8. Juli ind i det snævre Sund, faldt over de intet anende
Svenskere og havde det Held efter en morderisk Kamp at erobre
og tilintetgjøre hele Transporten. Officererne Tønder og Grib bør
nævnes ved denne Lejlighed som dem, der ved uforfærdet Mod
væsentligst bidroge til det heldige Udfald. Kl. 9 Aften var Havnen
ryddet; med en gunstig Vind og dækket af Mørket trak T. sig
uden synderligt Tab tilbage med sit Bytte: i Bombarderskib, 3
Galejer, 5 Halvgalejer, nogle mindre Fartøjer samt 19
Ammunitionsskibe, Resten af den svenske Styrke, o. 25 Skibe, laa ødelagt i
Havnen det danske Tab beløb sig til 19 døde og 57 Saarede.
Ved denne behj ærtede Daad bidrog T. væsentlig til, at hans
Fædreland forskaanedes for Svenskernes videre Hærgen, thi efter
Nederlaget i Dynekil maatte Carl XII strax ophæve Belejringen af
Frederikshald og forlade Landet. I Anledning af Sejren blev T.
forfremmet til Kommandør og fik en Guldmedaille at bære, men
hans Forhold til Gabel, der i sit Hjærte følte sig tilsidesat, led et
Skaar, som ikke senere heledes. Lang Tid hvilede T. nu ikke paa
sine Lavrbær; Hvile var i det hele taget ikke det, hvortil hans
Hu stod. Han bragte friske Forsyninger til Norge, fratog en svensk
Fregat 6 Priser, løb i en Storm ind i en svensk Udhavn, tog atter
her flere Priser og kom hjem 28. Avg. Ud paa Efteraaret sendtes
han med en Eskadre til Norge for at afhente Soldater, paa
Hjemrejsen adsplittede en Storm hans Skibe, og 2 Kompagnier, der
strandede paa den svenske Kyst, faldt derved i Fjendens Hænder.
Et lille Træk, der karakteriserer vor Helt ganske tydelig, maa
nævnes her. Han havde under en Hoffest, hvorved han var
tilstede, hørt Kongen ytre Ønske om at erfare noget om Stemningen
blandt den Skaanske Befolkning. Uden at sige noget forlod han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/17/0450.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free