Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Torfæus (Torvesen), Thormod, 1636-1719, Historiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kammer, men «Manden i Huset» trænger sig ind og farer paa
ham, hvorpaa T. griber sin Kaarde og saarer ham dødelig. T.
arresteres, Underretten dømmer ham fra Livet, men Viborg
Landsting eragter, at Dommen ej maa exekveres, førend den er forelagt
Kongen. Højesteret kan ikke betragte Gjerningen som Nødværge,
men finder dog, at angjældende, «en Person ved Navn
Thormund (!) Thorfveson» ikke har haft animum occidendi, hvorfor
han bør slippe med aabenbart Skrifte samt at betale 100 Rdl.
til Helliggejstes Kirke. Kirkedisciplinen udstod han 1673 (i
Christianshavns Kirke) og vendte saa tilbage til Stangeland efter
sin uheldige Rejse. Han vides i de nærmest følgende Aar ikke
at have skrevet noget uden nogle juridiske Anmærkninger til
Christian IV’s. norske Lov. Tænkeligt kunde det være, at dette har
staaet i Forbindelse med de Forarbejder, som paa den Tid gjordes
til Christian V’s Lov.
I 1682 fik han dog atter Mod til at søge Lykken i Kjøbenhavn.
Hvad der vistnok mere end noget andet gav ham Haab om ny
Ansættelse var den Interesse og Offervillighed, hvormed det nordiske
Oldtidsstudium i den sidste Tid var blevet omfattet af den svenske
Regering. Denne havde oprettet et Antikvitetskollegium, man havde
indkaldt Islændinger og, hvad T. særlig kunde paaberaabe sig, han
havde selv modtaget en indtrængende Kaldelse fra Sverige. Hans
Ansøgning blev derfor nu opfyldt, og 23. Sept. 1682 fik han
Bestalling som «Historiographus for Kongeriget Norge», en Titel, som
egentlig kun han nogen Sinde har indehaft, i det Biskop A. de Fine
(V, 155) blot paa egen Haand havde tiltaget sig den. Hans
Besolding ansattes til 600 Rdl., og han kunde fremdeles blive boende
paa Stangeland, ja til dette sit fjærne Hjem, der for Norge
gjemmer Minder, som ligne dem, der i Danmark knytte sig til
Liljebjærget i Ribe, fik han endog udlaant de umistelige Haandskrifter
baade fra Kongens og Universitetets Bibliotheker: Eddaerne,
Flatøbogen, Kongesagaer, islandske Sagaer og Annaler i talrig Mængde.
Man maa forbavses over, at man vovede at sende alt dette bort
paa ubestemt Tid, og man maa glæde sig over, at intet af den
rige Skat synes at være kommet bort, da den mere end 20 Aar
senere kom tilbage l Mange af de vigtige Codices have siden
beholdt de Navne, T. gav dem: «Jöfraskinna», «Fagrskinna»,
«Morkinskinna» osv.
For den, der skulde skrive Norges Historie, kunde det maaske
ogsaa have nogle Fordele at være bosat i dette Land, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
