- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
463

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Torndal, Søren Christensen, -1616, Præst - Tornekrands, Henrik Christiernsen, -1538, Abbed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

frasagde han sig Skoletjenesten, da han agtede sig udenlands, i
hvilken Anledning Byøvrigheden i Helsingør gav ham et udmærket
Skudsmaal for Lær er dygtighed, og Regeringsraadet tillagde ham
Indtægten af en Kongetiende at studere for. Det er imidlertid
tvivlsomt, om han kom til at rejse, da han allerede 1589 kaldedes
til Sognepræst i Kjøge; men da Præsten i Helsingør var gammel og
svag, lykkedes det Borgerne her, der satte stor Pris paa T., at faa
Regeringen til at give et Tilskud af Øresundstolden, saa de kunde
faa T. til deres Præst, uden at den gamle led Tab. Til Gjengjæld
for den Hengivenhed, Borgerne i Helsingør saaledes havde vist T.,
afslog han 1595 Tilbudet om at blive Biskop i Ribe, skjønt der
fra Regeringsraadets Side anvendtes stærke Overtalelser for at
bevæge ham til at modtage dette Embede. Han var Provst i
Ljunge-Kronborg Herred og døde 1616.

Kirkehist. Saml. 3. R. IV, 329 ff.

H. F. Rørdam.


Tornekrands, Henrik Christiernsen, –1538, Abbed, var
en Søn af Christiern Mikkelsen til Kyø (Slet Herred, Viborg Stift)
og Thale Rotfeldt. Ikke langt fra Kyø laa Cistercienserklosteret
Vitskøl, og her har H. C. formodentlig faaet sin Indvielse i
Munkelivet og første Uddannelse. Siden har han vistnok studeret
udenlands og taget Magistergraden. Efter Hjemkomsten blev han i en
forholdsvis ung Alder Abbed i Vitskøl Kloster o. 1492. Der fra
forflyttedes han o. 1501 til Esrom og efter 6 Aars Forløb til Sorø.
Som Abbed i dette gamle og berømte Kloster havde han
Overopsyn med alle de andre Cistercienserklostre her i Landet, og da
han nød Anseelse som en meget forstandig og duelig Mand, blev
han af Kong Hans optaget i Rigsraadet. Som saadan har han
deltaget i en stor Mængde vigtige Forhandlinger angaaende Rigets
Anliggender i de bevægede Tider, som snart fulgte. Christian II’s
haarde Beskatning af Klostrene har vel bidraget til, at H. C. ikke
tog i Betænkning at opsige Kongen Huldskab og Troskab, da han
selv kjendelig havde opgivet Ævret. Har Abbeden i Sorø
imidlertid ventet bedre Tider under Frederik I, viste dette Haab sig
snart som forfængeligt. Ganske vist gav Kongen ham i Sept. 1523
Myndighed til at visitere alle «St. Bernardi Ordens» Klostre i
Kongeriget og Slesvig, hvorhos det paalagdes de kongl. Fogeder
og Embedsmænd at yde ham Bistand, om det behøvedes; men
siden oplevede han meget, der sikkert er faldet ham tungt for
Brystet, som naar han 1532 maatte være en af de 4 Kommissærer,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/17/0465.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free