- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
481

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trap, Jens Peter, 1810-85, Kabinetssekretær, topografisk Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

havde lagt Skjul paa sin Uvilje over Udenrigsminister Scheeles
Bestræbelser for at faa Grevinde Danner ophøjet til Hertuginde,
traadte tilbage, blev T. midlertidig Kabinetssekretær Oktober 1856
og ansattes definitivt Juli 1857. Han ledsagede Frederik VII paa
dennes store Rejser i Jylland og Slesvig i dette og de følgende
Aar. Ved Frederiksborg Slots Brand 17. December 1859 fik T.,
der havde et meget indgaaende Kjendskab til Slottet, Lejlighed til
at indlægge sig en virkelig Fortjeneste af vor Kulturhistorie, i det
han med Bistand af Adjunkt Kønigsfeldt (IX, 634), nogle Disciple
ved Skolen og et Par Haandværkere reddede henved 300 Malerier
og en Del antike Møbler fra at blive et Rov for Flammerne, Kongen
belønnede ham med Gehejmeetatsraadstitelen. Som Sekretær ved
Komiteen for Indsamlingen til Frederiksborg Slots Gjenopførelse og
som Formand for Kunstflidslotteriet, der afgav sit Overskud til
denne Komité, udfoldede T. en anerkjendelsesværdig Energi. T.
var paa Glücksborg, da Frederik VII døde 15. Nov. 1863, og han
i Forening med Admiral Irminger overbragte Christian IX
Dødsbudskabet i Kjøbenhavn. Den afdøde Konge havde i det hele
vist T. Velvilje, og kom det stundum til Rivninger mellem dem,
endte det dog med, at Kongen anerkjendte sin Kabinetssekretærs
Pligttroskab og Tjenstiver og gav ham et forsonende Ord.
Christian IX overdrog T. i Forening med Overkammerherre Oxholm og
Gehejmearkivar Wegener det Hverv at gjennemgaa Frederik VII’s
Breve.

T., der stadfæstedes i sin Stilling som Kabinetssekretær af
den nye Konge, ledsagede denne ved Aarsskiftet 1864 til Gottorp
og var altsaa paa nært Hold Vidne til de følgende skæbnesvangre
Begivenheder for vort Fædreland. Han udnævntes 1865 til
Direktør for Døvstumme- og Blindeinstitutet og besøgte s. A. tilsvarende
Institutioner i Tyskland, Østerrig, Italien og Schweits for at skaffe
sig et dybere Indblik i deres Organisation og Ledelse; han
indlagde sig i denne Stilling ikke ringe Fortjenester, var saaledes
meget virksom for Oprettelsen af «Foreningen til blindes
Selvvirksomhed». Han indtog en høj Rang som Frimurer og baade som
saadan og ellers udførte han et betydeligt Arbejde til Fremme af
humane Formaal. T. ledsagede 1869 Kongeparret til
Formælingshøjtidelighederne i Stockholm og kaldtes i Marts 1872 til Kongen,
der da opholdt sig i Italien, ved hvilken Lejlighed han ved en
Samtale har paavirket Kongen med Hensyn til Opfattelsen af de
politiske Forhold i Hjemmet, hvor Fengers Afgang som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/17/0483.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free