- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
485

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tratziger (Dratzieher), Adam, o. 1523-1584, Jurist og Historiker, gottorpsk Kansler - Traustedt, Margar Peter Andresen, f. 1853, Zoolog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

det 1559 forestaaende Angreb paa Ditmarsken skal han have
forfattet en kort historisk Udsigt over Ditmarskens Historie og dette
Landskabs tidligere Sammenstød med Holstenerne. Hans korte
Beskrivelse af Byen Slesvig er trykt hos Westphalen (Monum. ined.
III, 520 ff.). En Mængde juridiske og politiske Indlæg og
Erklæringer haves fra hans Haand. Han er Hovedforfatteren af den
slesvig-holstenske «Landgerichts-Ordnung» (Hamb. 1573). Indtil 1564
ejede han Wandesburg ved Hamborg, som Henrik Rantzau kjøbte
af ham, og hvor Tyge Brahe senere en Tid fandt et Tilflugtssted.
– Til det hertugelige Hus vedblev T. at staa i det intimeste
Forhold indtil sin Død, der indtraf 17. Sept. 1584, da han paa
Hjemrejsen fra Hamborg omkom ved, at hans Vogn væltede med ham
paa Vejen gjennem Holsten. Hans Fjender saa i dette hans bratte
Endeligt en Gudsdom. En upartisk samtidig kalder ham: «Vir
magno ingenio, sapientia et eloqventia, sed parum pius». Han
var gift, men Ægteskabet var ulykkeligt.

Moller, Cimbria lit. II.
Krabbe, Die Universität Rostock.
Rørdam, Hist. Kildeskrifter 2, R. II, 592 f. 659.
Danske Mag. 5. R. II, 271 f.
Allg. Deutsche Biographie XXXVIII.

H. F. Rørdam.


Traustedt, Margar Peter Andresen, 1853-1905, Zoolog.
Han er Søn af Skolelærer Jørgen Petersen T. og Rasmine f. Hansen
og er født i Oksager, Husby Sogn, Flensborg Amt, 14. Avg. 1853.
Under Krigen 1864 blev Faderen afsat, og Familien bosatte sig i
Kjøbenhavn, hvor Sønnen blev sat i Efterslægtselskabets Realskole.
1866 kom han i Borgerdydskolen paa Christianshavn, hvorfra han
dimitteredes 1871. Efter at han 1878 havde taget Magisterkonferens
i Zoologi, var han i 4 Aar Medhjælper hos Professor Jap.
Steenstrup paa Zoologisk Musæum og beskæftigede sig især med Studier
over Tunicaterne. 1882 ansattes han som Adjunkt ved Herlufsholm,
hvor hans videnskabelige Syslen efterhaanden fortrængtes af de
Krav, som Undervisningen i Geografi og Naturhistorie stillede til
ham. Paa sine Studiers Vegne har han, i Regelen med offentlig
Understøttelse, gjort flere Rejser; han har saaledes (1882 og 1888)
opholdt sig ved den berømte zoologiske Station i Neapel og
studeret ved det zootomiske Institut i Heidelberg samt foretaget
Indsamlinger ved Norges, Skotlands og Grønlands Kyster. Af T.s
videnskabelige Arbejder kunne nævnes: «Oversigt over de fra
Danmark og dets nordlige Bilande kjendte Ascidiæ simplices» (1880),
«Vestindiske Ascidiæ simplices» i-2 (1882-83), «Die einfachen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 21:37:18 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/17/0487.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free