Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Treschow, Niels, 1751-1833, norsk Statsraad, Filosof
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bestyrelse af Oplysnings- og Skolevæsenet, og omtrent samtidig
udarbejdede han, paa Prins Christian Frederiks Opfordring, et Udkast
til en Forfatning for Norge. Ved det overordentlige Storting 1814
mødte T. som 3. Repræsentant for Christiania. Han var paa
dette Medlem af Lagtinget og Fuldmagtskomiteen saa vel som af
den Komité, der var nedsat til at forhandle med Kong Carl XIII’s
Kommissærer. I denne Komité var han Formand. Dette Valg
skyldtes hovedsagelig den Anseelse, han havde erhvervet som
Videnskabsmand, og det viste sig snart, at han ikke kunde fylde
Stillingen. Det bebrejdedes ham, at han var alt for imødekommende
og eftergivende. Fra 26. Okt. blev Komiteen tiltraadt af
Stortingets Præsident, Christie, som derved faktisk blev dens ledende
Sjæl og den, som gav Underhandlingerne et fuldstændig nyt Præg.
T. havde ogsaa været Ordfører for den Deputation fra Stortinget,
som 10. Okt. havde Foretræde for Christian Frederik og modtog
hans Tronfrasigelse. Ved Sammensætningen af det nye Statsraad,
der udnævntes 18. Nov., blev T. efter nogen Overvejelse
foretrukken for Georg Sverdrup. Grev Wedel, som her var den, hvis
Raad Carl Johan fulgte, har derom selv udtalt, at han hellere
vilde have en, som intet gjorde, end en, som af Ensidighed
handlede galt. Efter Stortingets Opløsning traadte T., i Henhold til
sin Udnævnelse, ind i den norske Regering, hvor han overtog
Bestyrelsen af det nyoprettede Departement for Kirke- og
Undervisningsvæsenet. Han vedblev at staa som dettes Chef, saa længe
han havde Sæde i Regeringen, med Undtagelse af 3 Afbrydelser,
hvori han opholdt sig i Stockholm som Medlem af Statsraadsafdelingen.
Tillige var han 1823-28 Prokansler ved Universitetet.
I en Nekrolog over T. hedder det i Anledning af den
Forandring, der saaledes var foregaaet i hans ydre Forhold: «Med
denne forandrede Stilling begyndte i T.s Liv en Periode, der
rigtignok syntes meget glimrende, men udfordrede en Sjælsstyrke,
som er falden i faa dødeliges Lod. Indtil sit 63. Aar yndet og
agtet af alle bedre Mennesker, mødte han med ét Miskjendelse,
Uvilje, Modstræben, Krænkelser, endog aabenbart Fjendskab». Hvad
der i en ikke ringe Grad bidrog til at vanskeliggjøre den nye
Statsraads Stilling, var hans religiøse Standpunkt. Udgaaet fra et
kristeligt Hjem havde han i Studenterdagene tilegnet sig
Anskuelser, der i den nævnte Nekrolog skildres i følgende Ord:
«Selvtænkningen opvaagnede, Dømmekraften skærpedes, og Følgen var,
at der tidlig ytrede sig en afgjort Skepticisme hos ham, uden dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
