Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Treschow, Niels, 1751-1833, norsk Statsraad, Filosof
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dannet og talentfuld og forenede med disse Egenskaber Huslighedens
Dyder» (f. 1771 d. 7. Juni 1838), Søster til Numismatikeren Ole D.
(IV, 253).
Morgenbladet 1833 Nr. 267 og 273.
Halvorsen, Norsk Forf. Lex.
C. B. Dunker, Gamle Dage.
Mærkelige Nordmænd II.
Moe, Eidsvolds-Repræsentanter.
(Dansk) Hist. Tidsskr. 4. R. IV.
Yngvar Nielsen.
- Allerede tidlig havde Filosofien tiltrukket sig N. Treschows
Interesse; en stor Del af sin Tid har han anvendt paa den, og
han vedblev at sysle med den til det sidste. Da han 1803 blev
kaldet til Professor i Filosofi ved Kjøbenhavns Universitet, havde
han allerede som Rektor ved Kathedralskolen i Christiania holdt
stærkt besøgte Forelæsninger over Kants Filosofi og udgivet flere
filosofiske Arbejder. Ogsaa denne Virksomhed fortsatte han til det
sidste og efterlod sig saaledes en betydelig Række Skrifter, hvori
han har behandlet samtlige filosofiske Omraader. De væsentligste
af hans Arbejder ere: «Forsøg om Guds Tilværelse af theoretiske
Grunde» (1794), «Aforismer over den Kantiske Filosofi» (1797),
«Forelæsninger over den Kantiske Filosofi» (1798-99), «Indledning
til den hele Filosofi» (1805), omarbejdet og udgivet paa ny under
Titelen «Om Filosofiens Natur og Dele» (1811), «Filosofiske
Forsøg» (1805), «Moral for Folk og Stat» (1810-11), «Elementer til
Historiens Filosofi» (1811), «Om den menneskelige Natur» (1812),
«Almindelig Logik» (1813), «Lovgivningsprincipper» (1820-23), «Den
filosofiske Sædelæres første Grunde» (1824), «Kristendommens Aand»
(1828), «Svar til Pastor Wexels» (1828), «Om Gud, Ide- og
Sanseverdenen, et filosofisk Testamente», indledet med Forfatterens
Selvbiografi (1831-32). Hertil komme endnu forskjellige Afhandlinger
i det danske Videnskabernes Selskabs Skrifter, af hvilket Selskab
T. var et anset Medlem.
Sine filosofiske Anskuelser fremsatte han i et klart, jævnt og
flydende Sprog. Hans Skrifter vare derfor let læste og vandt en
ikke ringe Udbredelse. I sine Meninger sluttede han sig nærmest
til den Leibniz-Wolfiske Filosofi; dog har han ogsaa optaget
forskjellige Elementer fra Plato, Locke, Kant, Schelling og flere. En
egentlig skarp eller stringent Tænkning var ikke hans Særkjende.
Paa de store Grundspørgsmaals Omraade bevægede han sig derfor
med en vis Vaghed og Usikkerhed. Skjønt han ingenlunde som
f. Ex. Steffens var fortryllet af den opdukkende romantiske
Retning, røbede han dog paa den anden Side en mærkelig ringe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
