Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trier, Frederik Jacob, 1831-98, Læge - Trier, Herman Martin, f. 1845, Politiker og Pædagog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Farmakopékommissionen og Formand i Repræsentantskabet for
Brystsygesanatorier. Men i Begyndelsen af 1898 ramtes han af en snigende og
ondartet Sygdom, som afbrød hele hans frugtbringende Virken og
17. Maj s. A. voldte hans Død. – 5. Maj 1861 havde han ægtet
Sophie Ballin, Datter af Professor S. J. B. (I, 465).
Carøe og Selmer, Den danske Lægestand, 6. Udg.
Bibl. f. Læger 7. R. IX, 371 ff.
Ugeskrift f. Læger 5. R. V, 481 ff.
Hospitalstid. 4. R. VI, 556 ff.
Illustr. Tid. XXXIX, 574.
Jul. Petersen.
Trier, Herman Martin, f. 1845, Politiker og Pædagog.
H. T. blev født 10. Maj 1845 i Kjøbenhavn som Søn af ovennævnte
Grosserer Adolph T. Han blev 1862 Student fra v. Westens Skole
sammen med J. H. Deuntzer (IV, 250) og næste Aar Cand. phil.,
studerede et Par Aar Retsvidenskab, men opgav dette for at kaste
sig over Pædagogik. Det var hans Ønske 1869 at underkaste sig
en Magisterkonferens i dette Fag; Fakultetet vilde dog den Gang
ikke erkjende Pædagogik som en særlig Videnskab, men kun som
en Gren af Filosofien, og han maatte derfor opgive sin Plan.
Han sluttede sig i 70erne til den Brandesske Bevægelse og skrev
flere Artikler til «Det nittende Aarhundrede» samt udgav en Række
«Kulturhistoriske Personligheder» (3 Bind 1876-83), hvoraf han
selv behandlede saa afvigende Æmner som Beethoven og Leonardo
da Vinci, Lessing, Pestalozzi og Zwingli. Senere skrev han ogsaa
et lille Skrift om Grundtvig (1886), hvem han – skjønt selv
Fritænker – satte meget højt. Han var 1882 med at stifte
Studentersamfundet og var 1884-89 dets Formand, var desuden den
egentlige Grundlægger af dets Arbejderundervisning 1882 og siden
uafbrudt Leder herfor samt 1888-94 tillige Formand for dets Udvalg
til Udgivelse af Smaaskrifter. End videre tog han virksom Del i
Indførelse af Sløjdundervisning og er siden 1889 Formand for
Afholdssamfundet.
T.s Virksomhed i Studentersamfundet dannede en naturlig
Overgang til hans Deltagelse i det politiske Liv, ligesom det var
hans Iver for Arbejderundervisningen, der skaffede ham
Socialdemokraternes kraftige Støtte, da han i Juni 1884 stillede sig til
Valg til Folketinget i Kjøbenhavns 1. Kreds. Allerede ved sin
første Optræden i Valgkampen vakte han Opmærksomhed ved sin
ejendommelige, svulmende Veltalenhed, sin smukke, fuldtonende
Røst og sit brede og klare, maaske noget docerende Foredrag;
hans udprægede Retsind og Hensynsfuldhed over for Modstanderne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
