Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trier, Herman Martin, f. 1845, Politiker og Pædagog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vandt ham ikke mindre Tilslutning blandt Vælgerne end hans
afgjorte Frisind, og det lykkedes ham ogsaa imod Forventning at
fortrænge selve Højres daværende Fører, Højesteretsassessor Chr.
Rimestad (XIV, m) fra en Kreds, han næsten ubestridt havde
haft i 20 Aar. Vel faldt T. igjennem ved Valget i Jan. 1887 under
det almindelige politiske Tilbageslag, men 1890 sejrede han paa ny
og har siden holdt sig med voxende Overtal, selv efter
Kredsomlægningen 1895, der især skilte ham ved mange
Arbejderstemmer. Ogsaa tog han i Aarene efter 1884 Del i den politiske
Agitation imod Ministeriet Estrup. I selve Rigsdagen holdt han
sig derimod meget tilbage, og det var egentlig først efter
Gjenvalget 1890, at han noget tiere tog Ordet. Han udtalte sig da
imod det formalistiske Visnen, altsaa imod C. Berg, og for
Bestræbelserne efter igjen at skaffe Rigsdagen konstitutionel Grund under
Fødderne, medens han et Par Gange var Venstres Ordfører, dels
for at gjøre Indsigelse mod Kjøbenhavns Befæstning, dels for at
klage over, at der øvedes politisk Tryk over for Arbejderne paa
Statens Værft.
De Spørgsmaal, der ellers fortrinsvis optoge hans Interesse og
stillede Krav til hans Arbejde, vare enten Skoleforhold eller
almindelige humane Forslag; han var saaledes Medlem af Udvalgene
om Forskolelærerinders Uddannelse og om Seminariernes
Undervisning, om Sygekassers Ordning og om Fæstevirksomhed, saa vel
som om Patentlov og Forfatterret. Ogsaa indbragte han 1893
Forslag om kommunal Valgret for Kvinder. Det var ligeledes
ham, der først rejste Spørgsmaalet, om der ikke burde vises større
Omhu for Lovenes sproglige Affattelse, dels ved en Forespørgsel
til Regeringens Leder, dels ved Forslag om Nedsættelse af et
særligt Udvalg i dette Øjemed (1894). I de første Aar holdt han sig
uden for Partierne, men fulgte nærmest Hørup; han deltog baade i
Kampen mod Ølskatten (1891) og i Modstanden mod det politiske
Forlig 1894. Efter Valgene 1895 og Venstre-Reformpartiets
Dannelse indtraadte han i dette, og i de følgende Aar spillede han
en større Rolle: han blev stiax valgt til Tingets 2. Viceformand
og var et overmaade virksomt Medlem af Udvalget om
Folkeskoleloven, ja havde ved sin mæglende Optræden en væsentlig Del i
Lovens endelige Vedtagelse (1899). Endelig blev han i Okt. 1901
valgt til Tingets Formand og har endnu denne Værdighed.
Det var dog ikke alene som Folketingsmand, at T. tog Del
i det offentlige Liv. I Foraaret 1893 valgtes han til Medlem af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
