- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
522

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Tritzschler, Hans Ernst, 1647-1718, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Gyldenløvefejdens stærkt offensive Felttog, og da det viste sig, at Kræfterne
ikke strakte til herfor, hengav han sig til fuldstændig
Uvirksomhed. Hans Mangel paa administrativ Forudseenhed og Overblik
var dertil bedrøvelig stor. Han samler Hæren i Okt. 1709 for at
føre den over Svinesund; men da han tror sig marchfærdig, bliver
han overrasket og standset ved Underretningen om, at Magasinerne
mangle Brød. En Maaned senere faar han først ved Inspektionen
af den paa hans eget Bud samlede Skjær gaar dsflaade at vide, at
denne mangler fornøden Bestykning m. v.

Det varede ikke ret længe, før man fandt det nødvendigt at
se sig om efter en Mand, der kunde afløse T.; men først 25. Juli
1710 blev Valdemar Løvendal udnævnt til Statholder og
kommanderende General i Norge, og først 26. Avg. ankom han til
Christiania. T. blev nu sat helt ud af Virksomhed, og der blev endog
indledet en alvorlig Undersøgelse mod ham som Følge af en anonym
Angivelse for Landsforræderi. At Saadanne Rygter kunde opstaa
og endog vinde nogen Tiltro, skyldes utvivlsomt T.s Hustru, der,
upassende nok, efter Krigens Udbrud skal have rejst en Tur i
Sverige uden Mandens Vidende og herunder endog have optraadt
ved Hove i Stockholm. Beskyldningen mod T. savnede imidlertid
ethvert virkeligt Grundlag, og Undersøgelsen har vistnok ikke
kunnet bringe noget frem, hvortil Retsforfølgning kunde støttes,
ellers var denne næppe udebleven. T. opnaaede dog aldrig den
ham tilkommende officielle Æresoprejsning, men fik 7. Dec. 1714
endelig Afsked fra den militære Tjeneste. Han var 1704 bleven
hvid Ridder. T. døde 23. Juni 1718.

T. var 2 Gange gift: 1. (1681) med Margrethe Huitfeldt (f.
18. Marts 1669 d. 9. Marts 1683), Datter af Oberst Tønne H. (VIII,
166), 2. (1684) med Anne Cathrine Toller (f. 1666 d. 1720), Datter
af den rige Assistensraad Niels T. og Kirsten Andersdatter f.
Tonsberg. Efter hans Død ægtede Enken Oberst Johan Henrik
Garman. T. blev ved sine Giftermaal, specielt det sidste, en
meget rig Mand. I Christiania ejede han en stor Gaard ved
Torvet (det senere militære Sygehus) og uden for Byen den under
Navnet «Mangelsgaarden» senere kjendte, betydelige Ejendom. Thom
Sædegaard, som han havde faaet med sin første Hustru, overdrog
han 1701 til sin Svigersøn, den senere Generallieutenant Barthold
Heinrich Lützow (X, 569).

Personalhist. Tidsskr. 2. R. III.
Bidrag til den store nord. Krigs Hist., udg. af den danske Generalstab, I-II.
A. Collett, Gamle Christiania-Billeder.

C. O. Munthe.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/17/0524.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free