- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
535

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trolle, Gustav, o. 1488-1535, Ærkebiskop

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dens Tilhængere, det gik ud over. At der i Forvejen havde fundet
hemmelige Aftaler Sted mellem Kongen og G. T., lader sig maaske
ikke juridisk bevise, men maa betragtes som en historisk
Nødvendighed. Begges Hævnfølelse havde faaet Luft.

Da Kongen i Januar 1521 forlod Sverige, var G. T. tillige med
Biskop Jens Andersen (Beldenak) blevet Medlem af Regeringen, i
hvis Spidse Diderik Slagheck stod. Han gjorde sig herved end
mere forhadt af det svenske Folk; hans Bestræbelser for at faa
Gustav Eriksen Vasa og Dalkarlene til at slutte Forlig og hans
Deltagelse i de frugtesløse Kampe imod dem førte ikke til noget
Resultat, og i September 1521 maatte han forlade Sverige, som han
aldrig mere skulde gjense – uden i Frastand.

I Danmark fandt han Tilhold hos sine Slægtninge, navnlig
hos sin Morbroder Anders Bille paa Søholm; det kom til et
Arveskifte mellem ham og Billerne, og en Del af sine Ejendomme i
Danmark solgte han derpaa til A. Bille. Ogsaa Dronningholm ved
Arresø var han blevet forlenet med. I Begyndelsen af Januar 1523
vilde han med Christian II’s Anbefalinger begive sig til Rom for
at fremme sin Sag hos Paven; men han kom ikke længere end til
Hamborg. Oprøret mod Christian II var imidlertid i fuld Gang. Han
anmodede nu Frederik I og Lybek om at mægle for sig i Sverige og
vendte tilbage til Danmark. Alle Forsøg baade fra disses og fra
Pavens Side strandede dog paa det svenske Folks berettigede Had
til denne Mand. Paa en Rigsdag i Upsala havde det svenske Folk
erklæret aldrig at ville taale ham i Sverige, og paa Rigsdagen i
Strængnæs i Juni 1523, hvor Gustav Vasa toges til Konge, blev han
dømt til evig Landflygtighed. – Dronningholm, som han endnu
besad i Avgust 1523, var imidlertid blevet forlenet til Klaus
Eriksen Ravensberg (Slippeslot). Bønderne vilde dog ikke have denne
forhadte Mand til Lensmand og holdt med G. T., ja truede med
at jævne Slottet med Jorden. Hvor længe G. T. under disse
Forhold beholdt Dronningholm, er ukjendt. 1524 kronede han, da der
ikke var nogen pavelig viet Ærkebiskop i Lund, Frederik I; men da
han ikke ved dennes Hjælp havde faaet nogen Udsigt til Forsoning
med Kongens Forbundsfælle Gustav Vasa, forlod han, meget mod
sine danske Slægtninges Raad, Danmark og indtraf 18. April 1526 i
Lier, sluttede sig atter til Christian II og var i uafbrudt travl
Virksomhed i disse Aar, dels i Nederlandene, dels i Meklenborg hos
Hertug Albrecht. Naar det derfor hedder hos Huitfeldt, at G. T.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/17/0537.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free