- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
538

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trolle, Herluf, 1516-65, Søhelt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

han sikkert lige saa lidt som de satte stor Pris paa den; selv
kaldte han sig i alt Fald aldrig Ridder. 1562 betroede Kongen
ham en vigtig Sendelse til Lifland for at bistaa Broderen Hertug
Magnus i hans indviklede Forhandlinger med Polen og
Ordensmesteren.

H. T. var rigt udstyret fra Naturens Haand. Med smukke,
indtagende Ansigtstræk forbandt han et muntert, belevent Væsen,
der gjorde ham afholdt af alle. I rent ydre Henseende kunde
hans Hustru ikke maale sig med ham, hun var tilmed 5 Aar ældre
end han, men ellers var hun i enhver Henseende et godt Parti.
Først bragte hun ham stor timelig Velfærd, nemlig foruden det
førnævnte Pantelen Hovedgaarden Hillerødsholm og en Halvpart i
Græse Hovedgaard og i de Gjøers fædrene Gaard Krænkerup paa
Laaland. Ved et Mageskifte 1552 med Svogeren Albert Gjøe skilte
H. T. sig dog ved Krænkerup, men blev til Gjengjæld Eneejer af
Græse. Paa denne sidste Hovedgaard havde Hustruen 1549 givet
ham Livsbrev, medens han forskrev hende alt sit Jordegods, kun
et ringe Antal Bøndergaarde, som han synes at have faaet udlagt
af sin Broder Børge som Vederlag for sin Arvepart i Lillø.
Ægteparret havde aabenbart alt den Gang opgivet Haabet om at se
deres ellers saa lykkelige Ægteskab velsignet med Børn. Som
Ejer af Hillerødsholm, hvor han opførte en Hovedbygning, blev
han Nabo til sin Hustrus siden saa berømte Søstersøn Peder Oxe,
der ejede Favrholm; men dette Naboskab gav naturligvis
Anledning til Markeskjelstrætter med denne godskjære og nøjeregnende
Mand, og da tillige den vidtløftige Arveopgjørelse efter Hr. Mogens
Gjøe havde sat Splid mellem de Oxer og de øvrige Arvinger, har
det mindre gode Forhold mellem de to Frænder og Naboer sikkert
lettet H. T. det Hverv, som 1558 overdroges ham, nemlig at føre
Sagen mod den i Unaade faldne Peder Oxe og gjøre Kongen
Indførsel i dennes Gods. Af dette fik han selv som en Belønning
Tølløse Hovedgaard i Forlening og beholdt den til sin Død.
Hillerødsholm og Græse bortbyttede han som bekjendt 1560 til Kongen,
der dog lod ham beholde den første, nu kaldet Frederiksborg, i
Forlening til 1562. Til Gjengjæld overdrog Kongen ham
Skovkloster, som han gav det siden saa velkjendte Navn Herlufsholm.

Men H. T. havde ikke blot vundet sig en rig, men ogsaa en
god Hustru. Begge Ægtefæller mødtes i sand Gudsfrygt, – H. T.s
Valgsprog var: Alting kommer af Gud, Livet, Døden, Armod og
Rigdom –, og ikke blot de selv levede derefter, men ogsaa hele

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 21:02:53 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/17/0540.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free