- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
539

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trolle, Herluf, 1516-65, Søhelt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

deres Husstand; thi hvem der ikke vilde følge Herskabets Exempel
maatte søge anden Tjeneste. Begge vare de i høj Grad
omgængelige og godgjørende, og begge havde de udprægede
aandelige Interesser. H. T. lod samle og afskrive gamle historiske
Aktstykker, Afskrifter, der siden kom paa de rette Hænder hos hans
berømte Søstersøn Arild Huitfeldt. Selv oversatte han den
ambrosianske Lovsang og bearbejdede paa Dansk Davids 31. Salme.
Disse Salmer vare hans kjæreste Læsning, og han havde dem altid
hos sig, til Lands og til Vands. Ogsaa skyldes det hans Omsorg, at
Christiern Pedersens Oversættelse af Saxos Krønikke ikke gik tabt.
Ikke blot Peder Palladius og Niels Hemmingsen, men endog Philip
Melanchthon dedicerede Bøger til Ægteparret, der for øvrigt ganske
særlig tog sig af Ungdommens Opdragelse. Medens Birgitte var
omgivet af unge adelige Jomfruer, hvis Optugtelse hun havde
paataget sig, underholdt H. T. 2 eller flere Studenter ved Kjøbenhavns
eller fremmede Universiteter, og begge gave store Gaver til
Latinskolerne i Helsingør, Næstved og Roskilde.

1559 var H. T. bleven beskikket til Admiral og tilsynshavende
med Flaaden og dens Tilbehør, og i de følgende Aar var han
flere Gange til Søs. 1561 blev han desuden Lensmand paa
Kjøbenhavns Slot, men fra denne Bestilling fritoges han alt Aaret efter
paa egen Begjæring. Flaadens Udrustning i Anledning af den
truende Krig har sikkert ogsaa givet ham nok at varetage; da
Krigen 1563 kom, blev Overanførselen over Flaaden dog ikke
betroet til ham, men til den gamle, forlængst som Admiral
afskedigede Peder Skram. H. T. derimod blev sat til øverste
Proviantmester for Sjælland, og senere paa Aaret ledsagede han,
vistnok som Krigskommissær, Hæren paa Toget mod Elfsborg; men
da Flaaden – 21 Orlogsskibe og 5 mindre Fartøjer – 10. Maj
næste Aar løb ud fra Kjøbenhavn, var H. T. dens Admiral. Efter
at have forenet sig med en lybsk Flotille paa 6 Orlogsskibe og 3
Jagter traf den 30. Maj under Øland en overlegen svensk Flaade
paa mindst 38 Skibe under Anførsel af Jacob Bagge og kom strax
i Kamp med denne. Støttet af 2 andre danske Skibe under Otto
Rud og Jørgen Brahe angreb H. T. det svenske Admiralskib
«Ma-kalos», der til da ansaas for Nordens største Orlogsskib; men
forgjæves søgte de at entre det. Først ved Nattens Frembrud
standsedes Kampen. Natten anvendtes til at udbedre den værste
Skade, navnlig H. T.s Admiralskib «Fortuna» var stærkt medtaget,
og Kl. 6 om Morgenen gjenoptoges Slaget. Jacob Bagges Plan,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/17/0541.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free