- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
547

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tromholt, Sophus, 1851-96, Meteorolog - Tromp, Cornelis Martenz, 1629-91, Admiral

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvor han boede til sin Død, 17. April 1896. I sine sidste Leveaar
udfoldede han en omfattende Virksomhed som Foredragsholder med
Forevisning af Lysbilleder; i denne Egenskab gjennemrejste han
ogsaa de Forenede Stater i Nordamerika. 27. Nov. 1887 havde han
ægtet Mary Jess, Datter af Skomager J. H. Jess i Flensborg. –
T. har udfoldet en meget omfattende litterær Virksomhed. Foruden
de ovennævnte Bøger, der baade vidne om Iagttagelsesevne og
ikke ringe stilistisk Færdighed, har han udgivet flere mindre
Skrifter af pædagogisk og underholdende Indhold. Desuden
mangfoldige Tidsskriftsartikler, mest om astronomiske Æmner. Blivende
Betydning have hans Samlinger af Nordlysiagttagelser, navnlig «Om
Nordlysets Perioder» (i «Dansk meteorologisk Aarbog» for 1880) og
«Catalog der in Norwegen bis Juni 1878 beobachteten Nordlichter»,
som efter Forfatterens Død udgaves af Videnskabsselskabet i
Christiania.

Halvorsen, Norsk Forf. Lex.

C. Christiansen.


Tromp, Cornelis Martenz, 1629-91, Admiral, Søn af
den hollandske Admiral-Lieutenant, Marten Harpertz T. (f. 1597
d. 10. Avg. 1653) og Dina de Haas, var født i Rotterdam 9. Sept.
1629; han kom i en meget ung Alder til Søs, men om hans første
Togter foreligger kun den Oplysning, at han hurtig tjente sig op
gjennem de forskjellige Grader. Allerede 1650 var han Kapitajn
og Chef for en Fregat, der i Joh. v. Galens Eskadre optraadte
mod Barbareskerne i Algier og Tunis. I Krigen 1652-54 mod
Englænderne kæmpede T. saa vel i Nordsøen som i Middelhavet;
1653 forfremmedes han til Schoutbynacht, og sammen med v. Galen
kæmpede han mod Englænderne under Appleton i et Slag 13. Marts;
senere optraadte han i Nordsøen, deltog 10. Avg. i det store
Søslag ved Scheweningen, hvor Faderen faldt. Efter Freden med
England 1654 tjente han under Admiral Rujter i Middelhavet; 1656
gik han med Admiral Obdam van Wassenaer til Østersøen med
en Flaade, der opererede mod Svenskerne ved Danzig; da Wassenaer
senere hjemkaldtes, forblev T. i Østersøen med 12 Skibe til ud
paa Efteraaret; han besøgte ved denne Lejlighed det danske Hof
paa Kronborg og blev meget feteret. 1662-63 var han paa ny i
Middelhavet og kom hjem med en vestindisk Returflaade, som
han havde frelst fra Undergang. 1665 udnævntes T. til
Viceadmiral og ansattes ved Hovedflaaden i Nordsøen under Wassenaer,
indtil denne faldt i Slaget ved Lowestoft 1665 mod Englænderne,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 11:53:43 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/17/0549.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free