- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
553

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tryde, Just Adam Christian, f. 1834, Læge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sindssygeanstalten ved Slesvig. 1861 erhvervede han Doktorgraden for
en Afhandling om Elektrotherapi, 1862 blev han 3. Læge ved
Anstalten og 1863 2. Læge. 29. Juli s. A. indgik han Ægteskab med
Thora Marie Augusta Drejer, Datter af Præst Hans Jacob D.
Fordreven fra Slesvig 1864 fungerede han en kort Tid som
Kandidat ved St. Hans Hospital og var 1864-66 Reservemedikus ved
Frederiks Hospital. 1865 oprettede han et Institut for medicinsk
Elektricitet i Kjøbenhavn og optraadte som Privatdocent i sin
Specialitet. 1867 konkurrerede han til det nyoprettede Lektorat
ved Universitetet i Retsmedicin og Hygiejne. Han blev besejret
af Gædeken, men hans Konkurrenceafhandling (om Tilregnelighed)
vandt megen Anerkjendelse i kompetente Kredse. 1869 foretog
han en Udenlandsrejse for at undersøge Fængsler og
Sindssygeanstalter, 1870 modtog han det Mandat af Regeringen at
undersøge Cellefængselsstraffens Indflydelse paa Forbrydernes mentale
Tilstand. 1869-77 var han Distrikts- og Kommunelæge i
Kjøbenhavn, 1874-87 Censor ved Lægeexamen, 1875-86 Læge ved
Straffeanstalten paa Christianshavn, 1877-86 Politilæge i
Kjøbenhavn. Han fordybede sig i hygiejnisk-bakteriologiske Studier, særlig
over Drikkevandet og Tyfussmitte, som hvis Frugt han
offentliggjorde flere Afhandlinger, der 1886 udkom samlede. Samtidig
blev der paa forskjellig Maade lagt Beslag paa hans
Specialindsigter og Arbejdsevne; han var saaledes Medlem af Komiteen for
Oprettelse af et Asyl for uhelbredelige aands- og legemssvage
Børn, af Kommissionen til Fremme af de aandssvages Vel og
af Kommissionen til Ordning af Retslægevæsenet i Anledning af
Nævningerettens Indførelse.

1886 udnævntes han ved Schleisners Afgang til Stadslæge i
Kjøbenhavn og fik i denne ansvarsfulde Stilling en overordentlig
omfattende og brydsom Reformgjerning at udføre, særlig for at
bringe alle de i den nye Sundhedsvedtægt for Kjøbenhavn
fastslaaede Foranstaltninger til effektiv Gyldighed. Utrættelig
arbejdede han, og hans hygiejniske Avtoritet blev yderligere befæstet
– ved den hygiejniske Kongres i Kjøbenhavn 1888 var han dens
Præsident – men hans Helbred svækkedes, og 1897 maatte han
paa Grund af Svagelighed tage sin Afsked som Stadslæge. Han
vedblev dog at beskæftige sig videnskabelig og litterært og
publicerede (1901) en større retsmedicinsk Afhandling: «Sindssygdom
og Strafskyld for dansk Domstol». – Han døde 6. Dec. 1904.

Den danske Lægestand, 6. og 7. Udg.

Jul. Petersen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/17/0555.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free