- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
567

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tscherning, Eilert Peter, 1767-1832, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

paa sine Forretningsrejser havde han erhvervet et ret grundigt
Kjendskab til svenske Forhold og havde rekognosceret store Dele
af Landet; han forsynede stadig den danske Regering med
Efterretninger og udarbejdede en Angrebsplan, som vidnede om et
godt militært Blik, men som naturligvis ikke blev udført. Hans
Virksomhed blev dog paaskjønnet, han blev Oberstlieutenant, og
lige til 1814 blev han stærkt benyttet i Efterretningsvæsenets
Tjeneste. Regeringen stillede betydelige Midler til hans Raadighed,
og fra 1811-13 oversvømmede han Sverige med en Hærskare af
Spioner, dels handlende og Haandværkere, der optraadte som
Agenter for Værket, dels Videnskabsmænd, der samtidig studerede
og indsamlede Efterretninger. T. var ret i sit Element, han holdt
Traadene i sin Haand, instruerede sine Spioner, af hvilke
adskillige, som Chr. Molbech, R. Nyerup og R. Rask, vare noget uvante
med Faget, bearbejdede deres Indberetninger og kontrollerede dem
af og til paa Stedet.

T. havde ogsaa en militær Kommando, i det Kystbevogtningen
fra Frederikssund til Hellebæk var ham underlagt, men først i
Slutningen af 1813 blev han ansat i den aktive Hær. Svenske,
tyske og russiske Tropper havde oversvømmet Holsten og vare
trængte ind i Sønderjylland, Kongen samlede Hæren bag Lille Bælt
og betroede Kommandoen paa Als til T., der havde henledet hans
Opmærksomhed paa Flankestillingens Betydning; med stor Energi
organiserede han i kort Tid af de mest forskjelligartede
Bestanddele et lille Korps paa 1600 Md., hvorpaa han gik over til
Sundeved; det lykkedes ham at imponere Fjenden, der troede, at han
raadede over en anselig Styrke, og den svenske General
Skjøldebrand sluttede en for de danske meget fordelagtig Konvention med
ham. Den russiske General Tettenborn søgte at kuldkaste
Overenskomsten, men T. hævdede med Fasthed Stillingen til Freden i
Kiel. I det Tidsrum, der hengik, indtil Freden definitivt var
sikret, ledede T. Efterretningsvæsenet; derpaa gik han tilbage i
sin gamle Stilling og forlod 1816 Hæren med Obersts Karakter.
Det lykkedes ham, støttet af sin ovfr. nævnte Søn, at holde
Værket oppe i de vanskelige Aar efter Krigen, og da han 1830, kort
efter sin Hustrus Død, tog sin Afsked, var Tilstanden forholdsvis
god. Sine sidste Aar tilbragte han i Kjøbenhavn som
Vicekommandant paa Rosenborg, sysselsat med litterære Smaaarbejder.
Han døde 26. Juli 1832.

Erslew, Forf. Lex.
Medd. fra Krigsark. III. V. VIII.

A. Tuxen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/17/0569.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free