Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tscherning, Hans Christian, 1804-86, Veterinær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
over hans Karakter og Væsen. I sine Optegnelser klager han
idelig over Mangel paa Anerkjendelse. Det synes ogsaa som om
Collin og senere Fenger vare tilbøjelige til at skyde With og
Tscherning, der repræsenterede Traditionen fra Viborgernes Tid,
til Side for Bendz, Bagge og Prosch. Planen om at knytte
Veterinærskolen sammen med en Undervisningsanstalt for Landbrugere
bekæmpede T., i det han ikke uden Grund frygtede for, at den
vilde blive til Skade for den egentlige Veterinærundervisning og
for Veterinærvæsenets naturlige Udvikling. Han følte sig i det
hele mere som Veterinær end de Mænd, der paa hin Tid havde
den væsentlige Indflydelse, hvad der var ganske naturligt, da disse
i Virkeligheden savnede egentlig veterinær Uddannelse.
Det var ham i høj Grad imod, at man i 1851 oprettede det
veterinære Sundhedsraad og derved fratog Skolen Ledelsen af
Landets veterinære Anliggender, og det var ham en stor
Krænkelse, at man end ikke optog ham som Medlem, uagtet han uden
Tvivl havde mere Indsigt i hvad der vedkom Bekæmpelsen af
Smitsoter og Organisationen af Veterinærvæsenet end de, der fik
Sæde i Raadet (med Undtagelse af With). I 1858 fik han endelig
den Satisfaktion at komme ind i Raadet, der senere ofte valgte
ham til Formand. Udnævnelsen til Veterinærfysikus indeholdt jo
ogsaa en Anerkjendelse af hans Evner paa det administrative
Omraade, men til Gjengjæld var hans Stilling ved den nye Skole
lidet tilfredsstillende. Han kunde aldrig forsone sig med, at han,
den ældste af Lærerne, nu kun havde en løs Stilling som Docent
i et enkelt af sine gamle Fag og ingen Indflydelse fik paa
Undervisningens Ordning. Hans Virksomhed som sportellønnet
Politidyrlæge i Kjøbenhavn medførte ogsaa mange ubehagelige Forhold.
Som Veterinærfysikus har T. indlagt sig virkelig Fortjeneste.
Med stor Nidkjærhed og solid Dygtighed bekæmpede han de
Smitsoter, der forefaldt, særlig Snive, Oxens ondartede Lungesyge
og Faareskab. Ved flere Lejligheder mødte hans Foranstaltninger
Modstand fra Avtoriteters og indflydelsesrige privates Side, men
han fastholdt sit Standpunkt med Sejhed og satte sin Mening
igjennem. Særlig fortjenstfuld var hans Kamp mod Faareskabet
(saakaldet Svæld) i de jyske Klitegne og mod den ondartede
Lungesyge paa Tyrstinggaard. Af stor Betydning var ogsaa hans
Arbejde for rationel Bekæmpelse af Faareskabet paa Island. Et
stort Parti paa Øen var kommet ind paa den urimelige
Foranstaltning at nedslaa de skabede Faar, men T., som i Forbindelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
