Print (PDF) - On this page / på denna sida - Tscherning, Hans Christian, 1804-86, Veterinær - Tullin, Christian Braunmann, 1728-65, Digter og Forretningsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Derefter vendte han for bestandig hjem til Christiania. I Begyndelsen øvede han sig der i at prædike, og Tilhørerne fandt, at hans Taler mindede om den afholdte Weggersløf, der nu var død, men Sygelighed bragte ham til at opgive al Tanke paa gejstligt Embede. Derimod lagde han sig nu efter Retsvidenskaben, uden dog at tage nogen Examen heri, og snart overtog han en Fabrik for Spiger, Stivelse og Pudder ved Lysaker i Christianias Nærhed. Det akershusiske Toldsocietet valgte ham 1759 til Toldinspektør, Aaret efter blev han Viceraadmand og 1763 virkelig Raadmand i Christiania, kort efter tillige Tolddirektør, men allerede 21. Jan. 1765 døde han af Brystsyge. Med sin Hustru Mette f. Kruchow, en Præstedatter fra Langeland, hvem han havde ægtet 1760, havde han foruden andre Børn Sønnen Claus (d. 1830 som Hofintendant i Christiania). Næppe skulde nogen paa Forhaand ane, at det Liv, hvis ydre Hovedbegivenheder her ere anførte, tillige var et Digterliv. Og dog var T., om end kun i en kort Tid, Danmarks og Norges mest fejrede Digter. Hans Arbejder vare dog rigtignok for det meste Lejlighedsdigte, fremkaldte enten ved Anledninger i Christiania eller ved de af «Selskabet for de skjønne Videnskaber» udsatte Prisopgaver. T.s første poetiske Forsøg (en Kirkekantate) er fra 1749, og derefter fulgte i de følgende Aar nogle andre Smaating. 1758 blev Mærkeaaret i hans litterære Liv, thi da var det, at han udgav sit en Gang berømte Digt «Majdagen» i Anledning af et Bryllup i Christianias Rigmandsverden. Morten Leuch (X, 235) ægtede 6. Maj den «fornuftige, dydige og dejlige» Matthia Collett (siden Bernt Ankers Hustru). Digtet, hvori Brud og Brudgom i Datidens Hyrdestil betegnes som «Menalcas og Melicinda», vakte den højeste Opsigt. I Kjøbenhavn eftertryktes det gjentagne Gange, oversattes paa Tysk af Cramer og vakte endog Lessings Anerkjendelse i den Grad, at han (Sämmtl. Schriften, hrsg. v. Lachmann, VI, 120), udtalte, at den tyske Litteratur næppe ejede et saadant Bryllupsdigt. Forfatteren havde pludselig vundet et Navn. I 1761 og 1764 tryktes hans Prisdigte om «Søfarten» og om «Skabningens Ypperlighed», hvilket sidste af mange ansaas som hans Hovedværk. Da Digteren i 1764 med sin Ven James Collett gjorde en Forretningsrejse til Kjøbenhavn for at gjøre Akkord om Forpagtningen af Told og Konsumtion i det søndenfjældske Norge, modtoges han der med de største Æresbevisninger. «Der var ingen Mand af Stand eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
