- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
580

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tutein, Peter, 1726-99, Handelsmand og Fabrikant - Tutein, Peter Adolph, 1797-1885, Godsejer og Politiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

han overtog, da han i 1756 ægtede hans Enke. Af større
Betydning er det, at han var Interessent i den Kattunfabrik ved
Klampenborg, som Schweitseren Reinhard Iselin (VIII, 325) fik
Privilegium paa 1755, og som 1766 flyttedes til Østerbro, i Nærheden af
det nuværende Rosenvænge, hvor den forenedes med en af
Borgmester Holrøsted (VII, 606) anlagt Fabrik. 1779 fik han selv
Privilegium paa en Silkebaandsfabrik, der skulde oprettes paa
Blaagaard, som han havde kjøbt 1777, men til Trods for at han fik
Statens Garanti for et Banklaan til den, blev den ikke
gjennemført. Blaagaard solgte han i 1780 til Staten. Da Freden i
Versailles (1783) helt forandrede den danske Handels hidtil saa
gunstige Stilling, var han en af de Kjøbmænd, som fik Statshjælp.
Han kom da ogsaa godt over Krisen og var en formuende Mand,
da han 7. Dec. 1799 afgik ved Døden. Just 3 Ugers Dagen efter
døde hans Hustru Pauline Marie Bruckner, f. Rath, der var født i
Stolzenau 24. Dec. 1725, og som han havde ægtet 12. Maj 1756.
Hun skal have været en dygtig Dame, der bl. a. interesserede sig
for Tjenestepigers Opdragelse; hun testamenterede i den Anledning
en Sum til St. Petri Kirkes Skole. Ægtefællerne tilhørte den
tysk-reformerte Menighed; et ejendommeligt Gravmæle af Abildgaard
smykker deres Grav paa Assistens Kirkegaard.

Lahde, Mindesmærker paa Assistens Kirkegaard.
Elvius og Hiort-Lorenzen, Patriciske Slægter I, 340.
C. Nyrop, J. F. Classen S. XXXVI.
C. Bruun, Kjøbenhavn III.

C. Nyrop.


Tutein, Peter Adolph, 1797-1885, Godsejer og Politiker,
var født 10. Dec. 1797 i Kjøbenhavn og Søn af ovennævnte Etatsraad
Fr. J. T. Han blev 1815 Student, privat dimitteret, og 1818
juridisk Kandidat, men søgte derefter Uddannelse til Landmand, bl. a.
under den tyske Agronom A. Thaer, og kjøbte 1821 Hovedgaarden
Marienberg paa Møen med 150 Tdr. Hartkorn foruden o. 500 Tdr.
Hartkorn Fæstegods. Han var en udmærket Landmand, var 1839
Medstifter af Præstø Amts Landboforening og dens Næstformand i
de to første Aar, samt 1842-49 Medlem af Landhusholdningsselskabets
Agerbrugskommission. Dog blev han 1844-45 stærkt
angreben i «Almuevennen» for sin hensynsløse Godsbestyrelse.
Efterhaanden bleve tre Femtedele af Fæstegodset overdragne Fæsterne
til Arvefæste, især i Tidsrummet 1850-63, og 1871 rejstes en
Mindestøtte for ham ved hans 50 Aars Jubilæum som Godsejer.
1853-54 opførte han en ny Hovedbygning, og 1874 tilkjøbtes den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 11:53:43 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/17/0582.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free