- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
584

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tuxen, August Peder, f. 1853,, Officer, krigshistorisk Forfatter - Tuxen, Christian Frederik August, 1850-1903, Agrikulturkemiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(1893-99) knyttet til 1. sjællandske Brigades Stab. I 1899 blev
han af Krigsministeriet sendt til Italien for at studere de Forsøg,
man der gjorde med en forkortet «militær-gymnastisk»
Rekrutuddannelse.

T. kastede sig tidlig over ældre fransk Krigshistorie, senere
ogsaa over andre historiske Studier. Disse satte Frugt i Foredrag
og Afhandlinger, blandt hvilke exempelvis skulle nævnes «Royal
Danois» (i «Milit. Tidsskr.» XVII) og «Garnisonsliv i Helsingør
under Christian V» (i Museum 1891, II). Denne T.s Virksomhed
gav Stødet til, at han 1891 blev forsat til Kjøbenhavn for at tage
Del i Generalstabens krigshistoriske Arbejder; og især efter S. A.
Sørensens Død 1896 (ovfr. S. 67) har han udført Broderparten
af Arbejdet saa vel ved «Meddelelser fra Krigsarkiverne» som ved
«Bidrag til den store nordiske Krigs Historie». Fra 1901 har han
overtaget Ledelsen af Arbejderne. – T. ægtede 6. Nov. 1888
Ingeborg Nicoline Sophie Jørgensen (f. 18. Maj 1865), Datter af
Stabslæge J. P. J. i Helsingør.

H. W. Harbou.


Tuxen, Christian Frederik August, 1850-1903, Agrikulturkemiker,
A. T. var født 29. Dec. 1850 i Kjøbenhavn som Søn af
Major Chr. Fred. Aug. T. og Johanne Mariane f. Jensen og var
Halvbroder til ndfr. nævnte Chr. F. F. E. T. Efter Skolegang i
v. Westens Institut uddannedes han ved Landvæsenet og tog
derefter Landbrugsexamen i 1874. Aaret efter ansattes han som
Assistent ved Landbohøjskolens kemiske Laboratorium og virkede senere
til Stadighed ved denne Højskole, i det han i 1881 udnævntes til
Docent i Jordbundslære, 1892 til Lektor i nævnte Fag og
Agrikulturkemi samt til Bestyrer af det agrikulturkemiske Laboratorium
og 1903 til Professor. T. har særlig beskæftiget sig med kemiske
Undersøgelser af Jordbunden; nævnes skulle saaledes «Nogle
Analyser af Hedejord» (Tidsskr. f. Skovbrug 1877) og de kemiske
Arbejder ved P. E. Mullers «Studier over Skovjord». I Tidsskrift for
Landøkonomi 1881-98 har han publiceret flere, væsentlig
agrikultur-økonomiske, Arbejder, ligesom han har været Medarbejder ved
«Nyt Tidsskrift for Fysik og Kemi» fra 1896 til dets Ophør.
Til Brug for Landbrugs- og Folkehøjskoler har han endvidere
udgivet «Jordbundslæren», hvoraf 3. Udgave udkom i 1899. T., der
var bekendt for sine livlige og vækkende Forelæsninger, døde
ugift 3. Nov. 1903.

Meddel, fra Dansk geolog. Forening Nr. 9.

V. Hintze.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/17/0586.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free