- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
597

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tuxen, Nicolai Elias, 1810-91, teknisk Direktør ved Orlogsværftet - Tuxen, Nicolai Henrik, 1785-1844, Søofficer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

konservative Anskuelser, var en paalidelig og arbejdsom Rigsdagsmand;
hans Taler vare lødige af Indhold, om han end ikke drev det
højt i Formen og havde sit Organ imod sig. Wulff betegner ham
i sin Bog «Den danske Rigsdag» som en Politiker, der foretrak
et magert Forlig for en fed Proces. Denne Betegnelse er sikkert
korrekt og bekræftes af hans Virksomhed i Forsvarssagens
Interesse, hvor mange af Marinens Officerer fandt ham for lunken som
Talsmand for deres Stand. Sandheden var dog nok her, at han
klogt vejrede Stemningen i Landet og foretrak det gode, der
kunde erholdes, frem for det bedste, der ikke kunde naas.

T. har haft Sæde i mange vigtige Kommissioner, bl. a.
Konstruktions- og Regleringskommissionen (1841),
Defensionskommissionen (1846), Kommissionen til Fastsættelse af en ny Flaadeplan
(1857), senere i de fleste af de i Halvfjerdserne nedsatte
Forsvars-kommissioner; ligeledes har der været betroet ham adskillige private
Tillidshverv. Han syslede ogsaa en Del med litterære Arbejder,
skrev saaledes en fortjenstfuld Afhandling om «De nordiske
Langskibe» (i Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1886) og en Bog om
Slægten Tuxen (1888). Han var en livlig Aand med mange
Interesser, en værdig Repræsentant for den dygtige Familie, hvoraf
han var udsprungen, og da han efter et kort Sygeleje døde 10 Dec.
1891 afsluttedes et sjælden virksomt Liv, der har sat sig betydelige
Spor. 1858 blev han Kommandør af Danebrog, og 1879 fik han
Fortjenstmedaillen i Guld.

T. blev 14. Juli 1838 gift med Bertha Laura Gjødvad (f. i
Aalborg 18. Nov. 1815), Datter af Kapitajnlieutenant Jens Berlin G.
(f. 26. Juni 1782 d. 28. Dec. 1816) og Judithe f. Kiellerup (f. 19. Maj
1788 d. 8. April 1850).

N. E. Tuxen, Slægten Tuxen.
Tidsskr. f. Søvæsen, Ny R. XXVII, 2 ff.
Wulff, Den danske Rigsdag.
Illustr. Tid, XXXIII, Nr. 2.

C. With.


Tuxen, Nicolai Henrik, 1785-1844, Søofficer, Søn af
Kapitajnlieutenant Elias T. (f. 24. Nov. 1755 d. 16. Jan. 1807) og Birgitte
Regine f. Thielo (f. 9. Febr. 1754 d. 29. Okt. 1828) er født i Ringkjøbing
29. Avg. 1785. Som Kadet valgtes han til Legekammerat for Prins
Christian Frederik, og under Slaget paa Reden 2. April 1801 gjorde
han Tjeneste paa en af Kanonbaadene. 1803 udnævntes T. til
Sekondlieutenant, 1809 til Premierlieutenant, 1815 til
Kapitajnlieutenant, 1825 til Kapitajn og 1838 til Kommandørkapitajn. Da T.s
farende Periode faldt i en Tid, hvor Landet var i Krig med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/17/0599.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free