- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
599

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tuxen, Peder Mandrup, 1783-1838, Søofficer - Tuxen, Sofus Christian Andreas, f. 1848, Landøkonom

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kanonbaadene 1808-10. Han deltog med Ære i flere Træfninger,
førte under mange Farer 1809 en Baad med Prins Frederik af
Hessen fra Fladstrand til Moss og erobrede 1810 den engelske
Brig «St. Albans». 1811 ansattes T. som Inspektionsofficer ved
Dokken paa Christianshavn og næste Aar som Lærer i Mathematik
for Kadetterne; han indførte i de paafølgende Aar en Del
Forbedringer ved Dokken, 1815 blev han Medlem af Konstruktionskommissionen,
1819 foretog han paa ny en Uddannelsesrejse til
Holland og Frankrig, udnævntes 1821 til Bestyrer af Søetatens
Mekanik- og Hydravlikfag og forbedrede som saadan Reberbanen.
Derefter kastede T. sig over Studiet af Artilleri, foretog en Del
Forsøg og udnævntes 1822 til Tøjmester, i hvilken Egenskab han
erhvervede sig megen Anseelse. 1829 indtraadte han i
Administrationen for Frederiksværkfabrikkerne, udarbejdede 1830 Planen
til en ny Dok, blev 1834 Medlem af Komiteen for den første
danske Industriudstilling og anlagde Rysenstens Badeanstalt samt
Rosenborg Brøndanstalt. Som Anerkjendelse for sin omfattende
Virksomhed dekoreredes han 1836 med Kommandørkorset. 1834
blev han entlediget som Tøjmester. Karakteristisk for ham er
en Bemærkning, som Frederik VI skrev paa en Sag, der var
bleven ham forelagt: «Herom vil jeg tale med T., naar han
kommer hjem, thi han er ikke storagtig.» T. døde af Apoplexi
22. Marts 1838. Han blev 6. Febr. 1810 gift med Elisabeth Marie
Simonsen (f. 9. Sept. 1786 d. 28. Juni 1867), Datter af Kjøbmand i
Østerrisør Niels S. og Magdalene Andersen f. Kraft, og var Fader
til en Række Sønner, der næsten alle have gjort sig bemærkede
ved deres Dygtighed.

N. E. Tuxen, Slægten Tuxen.
J. P. With, Danske og norske Søheltes Bedrifter.

C. With.


Tuxen, Sofus Christian Andreas, f. 1848, Landøkonom.
T. er Søn af ovennævnte Kommandør Georg Emil T. og født i
Kjøbenhavn 14. Maj 1848. Efter at han havde taget Landbrugsexamen
1869, var nan i nogle Aar Forvalter paa jyske Gaarde og
i 2 Vintre Leder af Landbrugskursus for Thyrsting-Vrads
Herreders Landboforening. Fra 1874-79 var T. Redaktør af «Ugeskrift
for Landmænd», fra 1879-89 Overlærer paa Næsgaard Agerbrugsskole
og fra 1889-1902 Forstander for Malling Landbrugsskole ved
Aarhus. Navnlig i disse sidste Aar tog han ret fremtrædende Del
i det landøkonomiske Foreningsliv, og som Formand i den jyske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:35:42 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/17/0601.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free