Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tvede, Frederik Vilhelm, 1826-91, Arkitekt - Tvede, Jens Levin, 1830-91, Industridrivende og Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ryegaard Hovedbygning ved Roskilde samt en Mængde Avlsbygninger
hele Landet over; han var en dygtig og praktisk Mand. – Hans
Søn, Christen Gotfred T., f. i Kjøbenhavn 7. Okt. 1863, gjorde
Svendestykke som Murer, fik Afgangsbevis fra Akademiet som
Arkitekt 1889, den Neuhausenske Præmie for «et
Studenterkollegium» 1890 og Aarsmedaillen paa Udstillingen 1892 for «et
Alderdomshjem», opført for Kjøbenhavns Kommune i Guldbergsgade.
T., der har foretaget forskjellige Studierejser i Udlandet, har
restavreret Thotts Palais i Kjøbenhavn 1891-92 og de gamle
Gaarde Nr. 17 og 19 i Amaliegade, samt opført Finsens
Lupusklinik i Rosenvænget, det østasiatiske Kompagnis Bygning i
Frihavnen, Baron Plessens Palais i Christianiagade samt forskjellige
Avlsbygninger. 1895 ægtede han Bodil Marie Dorph-Petersen
(f. 1873), Datter af Skuespiller og Theaterdirektør J. Fr. D.-P. (f. 1845)
og Rose f. Sødring (f. 1850).
Weilbach, Nyt Konstnerlex.
Erik Schiødte.
Tvede, Jens Levin, 1830-91, Industridrivende og Politiker,
var født 7. April 1830 i Kjøbenhavn, hvor hans Fader Jørgen
Martin Hans T. havde et lille Brænderi; Moderen var Cathrine Elene
Dorthea f. Drewes. Efter endt Skolegang kom han paa den
polytekniske Læreanstalts Værksteder; men her blev han ikke længe.
Faderen, der i 1842 var flyttet til Helsingør, døde 1849, og T.
maatte nu forlade Kjøbenhavn for at overtage Driften af det lille
helsingørske Brænderi. Først drev han det for Moderen, men fra
1854 for sig selv, og da det brændte 1864, opførte han paa en
nyerhvervet Grund et moderne indrettet Dampbrænderi, som han
oparbejdede til en stor Forretning; senere udvidede han det med
et Hvidtølsbryggeri (1877) og en Gjærfabrik (1887). T. søgte i det
Hele at skabe Virksomhed i Helsingør, der havde lidt meget ved
Sundtoldens Afløsning (1857), og hans Bestræbelser mødtes med
anerkjendende Tillid. Allerede 1857 valgtes han ind i Byens
Raad, en Plads han bevarede til sin Død. Han var ogsaa
virksom ved Dannelsen af Hellebæk Klædefabrik (1873), Helsingørs
Jærnskibs- og Maskinbyggeri (1881) og Helsingørs Telefonselskab
(1883); i det første og sidste af disse Aktieselskaber var han
Formand. Som udpræget Højremand var han med at stifte en
konservativ Forening i Helsingør 1885 og blev dens Formand.
Herved droges han ind i den aktive Politik; ved et Suppleringsvalg
i Roskilde 1886 blev han Landstingsmand, hvad der hilstes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
