- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
607

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tvermoes, Godtfred Ferdinand, f. 1833, Forsikringsdirektør - Tvermoes, Rudolph Lauritz Madsenius, f. 1832, Bankdirektør - Tvilling, Søren Hansen, -1633, Digter og Sanger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1864 Bryllup med Mathilde Esskildsen (f. 25. Nov. 1843 d. 25. Juli
1899), Datter af Departementschef Fred. Chr. Esskildsen (IV, 602).

Sofus Elvius.


Tvermoes, Rudolph Lauritz Madsenius, f. 1832, Bankdirektør.
R. T. er Broder til ovennævnte Forsikringsdirektør G. F. T.
og født i Kjøbenhavn 8. Maj 1832. Efter i 1849 at være bleven
Student og det følgende Aar Cand. phil. traadte han ind i
Faderens Forretning, men for at faa videre Uddannelse drog han i 1852
til England. Han oprettede her en selvstændig Forretning i Leith
sammen med Lauritz la Cour under Firma T. & la Cour.
Imidlertid maatte han ved Faderens Død 1857 overtage dennes
Forretning sammen med Broderen Emil, og han forlod derfor Skotland
definitivt i 1858. 1862 fik han Borgerskab som Grosserer i
Kjøbenhavn. T. har aldrig haft Lyst til offentlig Fremtræden, men den
Anseelse, han snart opnaaede, tvang ham paa en Maade ind i
mange Tillidshverv. Han var saaledes i en lang Aarrække
Medlem af Ligningskommissionen, men afslog som Følge deraf at
indtræde i Sø- og Handelsretten ved dennes Oprettelse 1861. 1883-87
var han Medlem af Nationalbankens Repræsentantskab, og siden
1886 har han haft Sæde i Grosserersocietetets Komité. Fra 1890
var han Direktør i Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn, indtil
han 7. Sept. 1892, efter Konferensraad M. Levys Død, blev
Direktør i Nationalbanken og derfor udtraadte af Sparekassens Direktion.
Broderen Emils Svagelighed havde da givet Stødet til Beslutningen
om Firmaet M. T.s Likvidation, som samtidig iværksattes. Nærmest
i sin Egenskab af ledende Direktør i Nationalbanken har han bl. a.
været Medlem af Kommissionen for Udarbejdelse af Forslag til en
Aktielov. I 1861 ægtede han Rosine Schow (f. 23. Nov. 1836
d. 18. April 1871), Datter af Læge S. i Næstved.

C. Christensen.


Tvilling, Søren Hansen, –1633, Digter og Sanger,
blev 1618 antagen som Sanger i Christian IV’s Kapel, afgik ved en
Reduktion 1627, men blev gjenansat 1631 og s. A. aflagt med
Degnekaldet paa Kronborg, som han dog kunde lade betjene ved
Substitut. Død 24. Dec. 1633. Foruden et Par af de almindelige
gudelige Rimerier: «Pligtanker» (1626) og «Det himmelske Væk-op»,
har T. efterladt en satirisk Vise «Quid tua? d. e. Hvad kommer
det dig ved?», udkommen 1634 og mange Gange senere og bevaret
i Folkemunde lige ned til det 19. Aarhundrede. P. Syv nævner

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/17/0609.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free