- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
628

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tøndebinder, Claus Mortensen, o. 1499-o. 1576, Præst og evangelisk Reformator - Tønder, Henrik Andreas, 1696-1773, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Aage Sparre gjorde paa at kalde C. M. og hans Medhjælper til
Regnskab for deres Adfærd, blev uden Virkning.

I alt, hvad der senere foregik i Malmø med Hensyn til
Reformationssagen, spillede C. M. som Stadens Sognepræst (fra 1529
af) en Hovedrolle, ligesom han 1530 deltog i Religionsforhandlingerne
ved Herredagen i Kjøbenhavn. 1532 fik han ved Mogens
Gjøes Bistand et kongl. «Protectorium» af det Indhold, at ingen
maatte tiltale ham uden for Kongen og Rigsraadet. Efter
Frederik T s Død (1533) bleve Forholdene dog i flere Henseender
vanskelige for de lutherske Prædikanter; C. M. hævdede imidlertid sin
Stilling, støttet af Borgerskabet; ved Udgivelsen af liturgiske
Haandbøger bidrog han fremdeles til en fastere Ordning af den
evangeliske Gudstjeneste. Efter at Reformationen havde sejret, træder
han dog mere tilbage i Skyggen. Forskjellige Stridigheder, han
havde, lade formode, at han, heftig som han var, ikke altid har
besiddet den fornødne Selvbeherskelse. Uoverensstemmelse mellem
ham og Borgerskabet angaaende Præstelønnen bevirkede, som det
synes, at han 1541 fratraadte Embedet som Sognepræst i Malmø
og Provst i Oxie Herred. De sidste 35 Aar af sit Liv var han
Præst i Husie og Vestre Skreflinge. Da disse Sogne imidlertid
ikke ligge langt fra Malmø, forblev han boende der i Byen indtil
sin Død o. 1576. Ved Bispevalget i Lund 1560 var han en af det
Skaanske Præsteskabs deputerede. Han var 3 Gange gift. En
smuk Gravsten over ham findes endnu i St. Peders Kirke, paa
hvilken han betegnes som «destructor papistici cultus, plantator
renovati evangelii».

Ny kirkehist. Saml. II.
Kirkehist. Saml. 5. R. II.
Danske Mag. 4. R. VI.
P. Laurenssen, Malmøbogen, udg. af Rørdam.

H. F. Rørdam.


Tønder, Henrik Andreas, 1696-1773, Officer, Søn af Lieutenant
Raphael Andersen T. og Margrete Henriksdatter f. Bull, blev
født 4. Febr. 1696 paa Stadsbygdens Præstegaard ved
Throndhjemsfjorden; 1711 blev han Underofficer og ved Nytaarstid 1715 med
en Del nordenfjældske Forstærkninger beordret til Danmark, hvor
han blev udkommanderet paa Flaaden. Han deltog bl. a. i
Landgangen paa Rygen og uden for Stralsund. Det følgende Aar
tjenstgjorde han under Tordenskjold og deltog i Kampen i Dynekilen,
efter at han kort forud var bleven Sekondlieutenant ved 1.
throndhjemske Regiment. 1718 blev T. Premierlieutenant, deltog i
Kampen mod General Armfelts Invasionskorps ved Stene Skanse 12. Sept.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/17/0630.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free