Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tøxen, Jørgen Karstens Blok, 1776-1848, Litterat - Tøxen, Niels, 1686-1755, Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han sig en Tid til ham og stiftede sammen med ham
«Jærnringsforeningen». Men da Dampe blev arresteret, svigtede han ham;
man siger, at han blev kjøbt ved en kongl. Pension. Da «Corsaren»
i 1844 hentydede til, at han havde «deltaget i en Oprørsplan, men
forraadt sine medskyldige og derfor faaet en aarlig Pension», kom
han i en heftig Strid med dette Blad, der drev sine Løjer med
ham. – T. har skrevet en Del lyriske Digte; det mest bekjendte
er «Formælingsdigt til Frederik Carl Christian» (1828), der «tryktes
i 9 Sprog, 19 forskjellige Oversættelser og i 6 Lande». Intet af
hans Digte har bevaret en Plads i Litteraturen. I «Mindeblade»
(1840) har han samlet en Del af sine Digte og mindre Artikler. –
I 1826-27 var han i Altona, hvor han med kongl. Privilegium
udgav «Hamborgerposten»; ellers levede han fra 1812 til sin Død,
4. Febr. 1848, i Kjøbenhavn. Han var 3 Gange gift: 1. med
Birgitte Cathrine Damm Rye; 2. med Severine Christine Beyer, f.
Hjordt; 3. med Jakobine Kaarsberg. Fra sine to første Hustruer
blev han separeret.
Erslew, Forf. Lex.
Hist. Tidsskr. 6. R. V.
Petersen, Gl. Minder om Frederiksberg S. 90 ff.
F. Rønning.
Tøxen, Niels, 1686-1755, Præst, var født 9. Dec. 1686 i
Varde, hvor hans Fader, Ped. T. (d. 1705), var Præst; Moderen
hed Margrethe Nielsdatter Arensberg. N. T. blev Student fra
Kolding Skole 1707, tog theologisk Embedsexamen 1713 og blev,
efter at have været personel Kapellan flere Steder, Sognepræst til
Verst og Bække i Ribe Stift 1728. 1734 udgav han et versificeret
«Kort Begreb af den almindelige Historie». Han saa vel som
hans Broder Manasse T. i Felding og Assing vægrede sig ved at
bruge Pontoppidans Forklaring, i hvilken de fandt falsk Lære. Da
H. A. Brorson 1741 var blevet Biskop i Ribe, forlangte han
skriftlige Erklæringer af de Præster, der modsatte sig Forklaringens
Indførelse, og N. T. afgav en saadan paa egne og Broderens
Vegne. Kirkekollegiet søgte at jævne Sagen, men Biskop H. A.
Brorson fandt det nødvendigt at statuere et Exempel,
Kirkeinspektionen gik ind derpaa, og der blev nedsat en Provsteret, der dog,
da Forklaringen var approberet af Kongen, ikke maatte bedømme
Indholdet af T.s Anker over den, men kun skulde dømme, hvad
Straf T. skulde have. Men da han ikke uden Grund fandt, at
Retten fornægtedes ham, androg han om at maatte indstævne Sagen
for Højesteret. Herved var Kirkeinspektionen, der havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
