Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Udsen, Laurids Ebbesen, 1559–1646, til Tulstrup, Ristrup, Lyngballegaard, Perstrup, Taastrup og Øls, var 1602–1608 Lensmand paa Kjøbenhavns Slot, fra 1608 paa Skanderborg, Aakjær og Aalegaard samt fra 1637 tillige paa Saltø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hele Rigdom, han i Følge sin Fødsel gik ind til. Der vides da
heller intet om hans Ungdom, før han 12. Febr. 1587 ægtede Ellen
Andersdatter Gjøe. Bruden var 47 Aar gammel, 19 Aar ældre
end han, og ikke rigere paa Gods og Guld end han; men dog
vidste L. E. nok, hvad han gjorde; thi dette Ægteskab bragte
ham ind i et rigt og anset Svogerskab, der banede ham selv Vej
til Rigdom og Anseelse. Da hans Besiddelser 1625 bleve taxerede
til 1189 Tdr. Hartkorn, havde det dog forlængst vist sig, at al
Herligheden i én Henseende var dyrekjøbt, nemlig med hans
gamle Slægts og Vaabens Undergang, i det han selv var bleven en
gammel Mand, og dog levede endnu hans højt bedagede og
selvfølgelig barnløse Hustru. Han betragtede sig da ogsaa som sidste
Mand af sin Slægt og handlede derefter, i det han nævnte Aar
ved Gavebreve fordelte sine ovennævnte Hovedgaarde mellem sine
nærmeste Frænder, Otte og Maren Kruse og Christen Krag, der
til Gjengjæld forpligtede sig til at sørge for hans standsmæssige
Begravelse til sin Tid. Disse Gavebreve traadte dog ikke i Kraft,
maaske fordi Ellen Gjøe snart efter, 13. April 1626, omsider paa
Skanderborg lukkede sine Øjne, 86 Aar gammel, hvorefter L. E.
allerede 22. Juli 1627 tog sig en ung Hustru, Lisbeth Hansdatter
Arenfeldt (f. 4. Febr. 1608). Har han imidlertid trods sin høje
Alder haabet, at hun skulde skjænke ham en Arving til det gamle
Slægtvaaben og de mange Hovedgaarde, blev han sørgelig skuffet,
thi hun døde 1632 i sin fejreste Ungdom, og et 3. Ægteskab, 1635,
med Enken efter ovennævnte Otte Kruse, Sophie Fastisdatter
Staverskov til Donneruplund, blev naturligvis ogsaa barnløst, og følgelig
var han ved sin Død, 13. Marts 1646, paa Saltø sidste Mand af
sin Slægt. Men da havde han forlængst maattet skille sig ved
største Delen af sit Jordegods, i det hans Velstand havde faaet et
stærkt Knæk ved de kejserliges Indfald, under hvilket han bl. a.
for 7000 Rdl. havde maattet løskjøbe sig af Fangenskab. Først
solgte han 1629 Tulstrup, skjønt den i et Par Hundrede Aar havde
været i Slægtens Eje, saa Ristrup, Lyngballe og Perstrup 1632, og
Taastrup havde han alt pantsat 1631. Og da han nu ikke mere
kunde regne paa sine fjærne Arvinger med Hensyn til Begravelsen,
lod han selv i Aarhus Domkirke opsætte et pragtfuldt Epitafium.
Kun mente han at kunne overlade til sine Udarvinger at forsyne
Epitafiets sorte Skifertavle med Indskrift; men selv denne Udgift
var dem for stor. Den Dag i Dag mangler Indskriften, og
dobbelt afstikkende virker Tavlen, fordi den er omgivet af de af Guld
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
