- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
11

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ulf, –1026, Jarl - Ulf, kaldet Riber-Ulf, –1157, Høvding

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

da Statholderen i Danmark Thorkil den høje (XVII, 263) var død,
overtog U. denne Stilling. Længe varede det dog ikke, thi U.
paadrog sig Knuds Vrede. Han var Formynder for Knuds og
Dronning Emmas Søn Hardeknud, og da et Angreb af Norges
Konge Olaf og den svenske Konge Anund Jakob var i Vente, lod
han, med hemmeligt Samtykke af Emma, Hardeknud udraabe til
Konge paa Viborg Ting, hvorover Knud blev meget forbitret.
Saaledes fortælles det i Sagaerne, hvorimod Saxo beretter, at U.
forræderisk havde hidset de to Konger til at angribe Danmark og
stillede sig ved deres Side under den for Kong Knud uheldige
Kamp ved Helgeaa; imidlertid skal Kongen hurtig have tilgivet
sin Svoger paa sin Søsters Forbøn. U. og Kongen opholdt sig i
Eftersommeren s. A. i Roskilde, og en Dag opkom der ved
Brætspillet Strid mellem dem om et Træk; i sin Vrede bebrejdede
Knud U. hans Opførsel under Kampen, medens denne paa sin Side
mindede Knud om hans Uheld. Den næste Morgen bød Kongen
en af sine Mænd at dræbe U., hvor han fandt ham, og da han
traf ham ved Ottesangen i Hellig Trefoldigheds Kirkes Kor, jog
han Sværdet gjennem ham (29. Sept. 1026). Knud gav sin Søster
og Kirken som Bod store Ejendomme. Estrid og U. havde
Sønnerne Svend (XVII, 3), Bjørn (II, 356) og Asbjørn (I, 354).

Johannes C. H. R. Steenstrup.


Ulf, kaldet Riber-Ulf, –1157, Høvding, var en trofast
Tilhænger af Kong Svend og hans Raadgiver. I et af Kongens
Breve nævnes blandt Vidnerne Ulf Ripensis; hans Borg har
formentlig ligget paa den Høj Ulfsborg paa Ribe Bymark, som flere
Aarhundreder derefter nævnes, maaske har U. tillige været
Høvedsmand i Ribe. I Svends Kampe med hans Medbejler Knud deltog
U. med stor Tapperhed, saaledes da Knud for anden Gang blev
overvundet ved Viborg (1151). Da Svend maatte forlade Landet,
og U. ikke vilde bøje sig for Sejrherrerne, sendtes han som Fange
til Knuds Stiffader Kong Sverker i Sverige. U. vendte dog
tilbage og var Bannerfører i Svends Hær i Gradehedeslaget; han
blev gjort til Fange, og Esbern Snare vilde have skaanet ham,
men Knuds Mænd dræbte ham. Nogle Folkeviser have bevaret
Mindet om den djærve og voldsomme Riber-Ulf og knyttet
forskjellige Bedrifter til hans Navn.

Kinch, Ribe Bys Hist. I, 23 ff.

Johannes C. H. R. Steenstrup.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/18/0013.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free