- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
14

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ulfeldt, Christian, 1637–88 (?), Søn af Rigshofmesteren Corfits U. og Leonora Christina - Ulfeldt, Christoffer, –1653, Rigsraad - Ulfeldt, Corfits, –1563, til Kogsbølle

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

skulde blive kjendte; saaledes var han ikke tilstede ved hans Død
i Febr. 1664. Men paa Efterretningen om denne ilede han tilbage
fra Lausanne, hvor han havde boet, og opnaaede at faa hans Lig
udleveret og begravet. Vi vide intet bestemt om hans paafølgende
Skæbne, undtagen at han virkede for Otto Sperlings Frigivelse
(XVI, 216), før vi se, at han 1669 i alt Fald atter var i Rom hos
Christina. Ved hendes Bistand fik han s. A. et Kanonikat ved
Domkapitlet i Eichstätt i Bajern; han var ogsaa Kannik ved
Kirken St. Laurentio in Damaso i Italien, og her blev han begravet.
Rimeligvis er han død 1688 og muligvis for sin egen Haand.

Birket Smith, Leonora Christinas Hist. I—II.

J. A. Fridericia.

Ulfeldt, Christoffer, —1653, Rigsraad, Søn af Knud Ebbesen
U. til Svendstrup og Beate Huitfeldt. I Sept. 1605 blev han gift
med Maren Ovesdatter Urup, var Fændrik ved den Skaanske Fanes
Rostjeneste 1609 og deltog i Kalmarkrigen. 1612—18 var han
forlenet med Heinekirke, 1618—19 med Frosteherred, fik derpaa
Gulland. I Juli 1625 blev han Rigsraad og Krigskommissær i
Skaane, erholdt saa Laholm Len, ombyttede dette 1627 med
Tranekjær og dette igjen 1629 med Helsingborg. 1627 blev han
Generalkommissær paa Fyn og Langeland; s. A. i Juni kaldtes han til
Christian IV i Lauenborg. Umiddelbart efter at være bleven
Ridder af Elefanten 1633 sendtes han til det paatænkte store Fredsmøde
i Breslau, men kom kun til Frankfurt a. d. Oder og maatte
vende tilbage med uforrettet Sag. 1637 og 1641 var han til
Herredage i Bergen. Ved Svenskekrigens Udbrud 1643 fik han sammen
med Tage Thott den højeste Inspektion i Skaane, men forlod 1644
Helsingborg uden at efterlade nogen Besætning, saa at Staden
kort efter maatte overgive sig til Fjenden; selv tog han Ophold
paa Malmøhus eller i Christiansstad. I Okt. 1645 modtog han de
Skaanske Fæstninger tilbage af Svenskerne, det følgende Aar var
han til Grænsebesigtigelse mellem Skaane og Halland, 1649
overlod han Helsingborg Len til sin Søn Bjørn U. Han ejede,
foruden Svendstrup, Raabelev, som han kjøbte 1616, og hvor han
opførte en ny Hovedbygning 1637, Møllerød, Haneskov, Ugerup og
Vandkive i Skaane. 24. Okt. 1653 blev han begravet i Helsingborg.

Ljunggren, Skånska Herregårdar II: Svenstorp, V: Råbbelöf.

J. A. Fridericia.

<b>Ulfeldt, Corfits, —1563, til Kogsbølle, var Søn af Knud
Ebbesen U. til Kogsbølle (nu Holckenhavn) og Anne Hardenberg. Alt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/18/0016.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free