- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
15

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ulfeldt, Corfits, –1563, til Kogsbølle

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fra Barndommen var han sikkert bestemt for den gejstlige Stand,
thi før han var voxen, fik han et Kannikedømme i Roskilde
Domkirke af sin Moders Søskendebarn Bispen Joachim Rønnov, hvad
der synes at have sat en Del ondt Blod i Datidens gejstlige
Verden. Men ved Reformationens Indførelse tabte Kirkens Embeder
deres Tiltrækning i Adelens Øjne; ogsaa C. U. traadte tilbage, dog
kun halvt, og til sin Dødsdag forblev han ugift. Efter at være
indtraadt i den civile Statsstyrelse som Sekretær i Kancelliet,
forlenedes han 1546 med Thyholm Provsti og Hvidbjærggaard
ligesom han havde beholdt sit Kannikedømme. Aaret efter havde
han den Ærgrelse som Forlover for «onde» Jep Tordsen Sparre
(XVI, 202) at maatte indbetale 400 Jokimsdalere til Kongen, da
Jep naturligvis havde brudt sine Forpligtelser; men han kunde
bære dette Tab. Faa det store Brudetog til Sachsen 1548 red
han med ikke mindre end 7 Heste. Han stod i stor Gunst hos
Christian III, der yderligere forlenede ham 1550 med Sørup paa
Falster og 1552 med Vor Frue Kloster i Roskilde; denne Gunst var
vel fortjent, thi han var en sjælden retsindig, omgængelig og mild
Mand, hvis gode Hjærte kom Menigmand til bedste, særlig efter
at han havde overtaget en øverste Sekretærs indflydelsesrige Stilling.
Ofte ledsagede han Kongehusets Medlemmer paa Rejser i Ind- og
Udland og ligeledes de sachsiske Herskaber, naar de kom her til
Riget. Tronskiftet rokkede ikke hans Stilling, tvært imod, han
fik nu endog Sæde i Rigens Raad, og dog havde han været en
af dem, der undslog sig for at modtage den dem af Kongen ved
Kroningen tilbudte Ridderværdighed. Om hans Afslag skyldtes et
udpræget protestantisk Sindelag, er ikke godt at sige, ridderlige
Færdigheder savnede han i hvert Fald ikke, thi ved Kroningen
var han tilsagt til at «rende og turnere» med 6 Heste, ej heller
laa der nogen gjensidig Uvillie mellem Kongen og ham bag
Afslaget. Just ved denne Tid afstod han nemlig, sikkert paa
Kongens Ønske, sit Kannikedømme til Kongens Livlæge Jakob
Bording, men til Gjengjæld fik han et andet Præbende, St. Laurentii
Kapel, og da han, forøvrigt i Kongens Nærværelse, havde kjøbt
Selsø Hovedgaard af Hans Barby, gav Kongen ham Eskildsø i
Isefjorden, først som Len og strax efter i Magelæg. 1561
skjænkede Kongen ham Graabrødreklosteret i Roskilde, og endelig fik
han 1562 Tilladelse til at indløse Pantelenet Hundslund Kloster fra
Panthaveren for 3500 Jokimsdalere og 3000 rhinske Gylden.

Ved Nytaarstid 1563 sendtes C. U. og Jacob Brockenhuus (III,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/18/0017.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free