- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
22

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ulfeldt, Corfits, 1606–64, Rigshofmester

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

da U. anbefalede den i et Brev til Christian IV, afviste denne den
med den største Harme. Med delvis uforrettet Sag maatte U.
saaledes forlade Nederlandene, og i Marts 1647 begav han sig til
Frankrig. Ogsaa her modtoges han og Leonora Christina med
den største Respekt, men Resultatet blev endnu ringere. Over
Holland vendte han saa tilbage til Danmark, hvor han ankom
i Juli.

Vigtige Forandringer vare imidlertid foregaaede under hans
Fraværelse. Et nyt alvorligt Brud var indtraadt mellem Kongen
og Kirstine Munk, der var blevet arresteret paa Boller, Kongen
havde dernæst tildelt Hannibal Sehested en Myndighed som
Statholder i Norge, der var til Skade for Rigshofmesterens Magt (XV,
499), og han var endelig blevet i høj Grad forbitret paa U. for
hans Ambassades Langsomhed og de mange Penge, han havde
forbrugt paa den, og havde i det hele fornyet sin Mistænksomhed
mod hans Embedsførelse; Vibeke Kruse og hendes Børn pustede
til Ilden. Da U. nu kom hjem, selv harmfuld over alt dette,
paafulgte der et Sammenstød mellem ham og Kongen, der var langt
skarpere end tidligere. I Okt. fordrede U. Gjenindsættelse i hele
sin Myndighed og krævede, hvis dette ikke maatte blive ham
tilstaaet, sin Afsked. De almindelige politiske Forhold kom til at
give ham og hans nærmeste Sejr, og det baade over Hannibal
Sehested og over Kongen. I Nov. maatte denne gaa ind paa at
begrænse Sehesteds Myndighed i Norge, give Kirstine Munk
hendes Frihed tilbage og gjenindsætte U. i hans fulde Magt; tillige
fik han en Generalkvittering for hele sin Forvaltning med Kongens
Bevidnelse af hans Ærlighed og Trofasthed i denne. De nærmest
følgende Maaneder bleve ogsaa hans mægtigste Tid, og han
udnyttede dem paa den hensynsløseste Maade. Hørsholm Len fik han
afgiftsfrit for sin og sin Hustrus Levetid; for sine Klienter imellem
de store Kjøbmænd og Leverandører udvirkede han den ene store
Gunstbevisning efter den anden, og vistnok i højere Grad end
tidligere udfærdigede han Anvisninger paa Statskassen uden
Kongens Ordre. Men 28. Febr. 1648 laa Christian IV Lig.

Foreløbig syntes den ved Dødsfaldet indtraadte Tronledighed
at skulle betyde U.s yderligere Magtfylde. Da Rigsraadet ikke var
samlet, optraadte han som den midlertidige Regent, afsluttede paa
egen Haand Handelskontrakter med sine Venner og lod sin og
sin Slægts Hævnlyst gaa ud over Vibeke Kruse; navnlig laa det
ham dog paa Hjærte – og heri fik han endda en Forbundsfælle

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/18/0024.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free