Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ulfeldt, Corfits, 1606–64, Rigshofmester
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Men ligesom 1646-47 havde U.s lange Fraværelse fra
Danmark været ham til Skade. Frederik III havde paabegyndt sin
selvstændige Indgriben i Regeringen, og Statholderen Joachim
Gersdorff (V, 621), der tidligere havde været hans nære
Omgangsven, var bleven hans Modstander; endnu mere end han var dog
Peder Vibe, den tidligere Resident i Stockholm og nu Rentemester,
ham fjendsk. Mistilliden til hans Embedsførelse vaagnede atter,
Rygter bredte sig om hans Overdaadighed i Holland, og Frederik III
fik Meddelelser om hans udfordrende Ytringer der ovre. Følgen af
alt dette blev, at der blev truifet Forvaltningsforholdsregler, som
indeholdt en Brod mod ham. Da han kom tilbage til Danmark i
Dec. 1649, opdagede han ogsaa hurtig, hvorledes Sagerne stod, og
i Febr. 1650 kom det til et afgjørende Brud mellem ham og
Frederik III. Reelt, om end ingenlunde formelt, ophørte han fra den
Tid at fungere som Rigshofmester, deltog end ikke i Rigsraadets
Møder, men afgav kun paa Forlangende sine Betænkninger
skriftlig. Som Grund angav han Sygdom; i Hjærtet stolede han dog
paa, at ingen for Alvor skulde vove at tænke paa at styrte ham,
og at Tiden nu som før skulde godtgjøre hans Uundværlighed.
Men han skuffede sig. Ydmygelserne voxede; i vigtige Spørgsmaal
gik Regeringens Afgjørelser ham imod, Kongen berøvede endog i
skriftlige Henvendelser hans Hustru og dennes Søstre Titelen
Grevinde til Slesvig og Holsten, krænkede dem paa andre Maader og
truede flere af Svogerpartiet. I Juli 1650 besluttedes dernæst en
Undersøgelse af hans egen Embedsførelse med Hensyn til
Leverancerne. Foreløbig blev den dog ikke greben an med Kraft,
men hans Modstandere, og imellem dem virkede nu stærkt de
tyske Hofmænd og Kongens saakaldte hemmelige Raad, benyttede
hans Fraværelse fra Hoffet til at undergrave hele hans Stilling.
Da begyndte endelig den store Katastrofe i Dec. 1650 med
Dina Winhovers (IV, 268) af Oberst Jørgen Walter foranledigede
Angivelse mod ham og Leonora Christina for Planer om at tage
Kongen af Dage ved Gift. Først i April 1651 erklærede dog
Frederik III Krigen imod ham ved at forbyde ham at forlade
Kjøbenhavn og ved at offentliggjøre Dinas Angivelse. Fra da af
vare ogsaa hans Fjender bestemte paa at søge at udnytte den videre
Udvikling af hele Stillingen til at fælde ham. Foreløbig kom den
Række Processer, der fulgte paa, dog til at ende med U.s Sejr
gjennem Dinas Henrettelse, Walters Landsforvisning og tilmed
Ophævelsen af Forbudet mod, at han maatte forlade Hovedstaden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
