Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ulfeldt, Corfits, 1606–64, Rigshofmester
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kraft af hvilken en forurettet Adelsmand var berettiget til at
opsige sin Herre sin Tjeneste og søge sig en ny saadan i en anden
Fyrste. Men de dybest virkende Kræfter hos ham vare Hævnlysten
og den brændende Attraa efter paa ny at vinde Indflydelse og
Magt. Imidlertid havde han og hans Hustru livlig deltaget i
Dronning Christinas brogede Hofliv, og Carl Gustavs
Tronbestigelse 1654 forandrede ikke hans Forhold; Kongen fornyede sin
Forgængerindes Beskyttelsesbrev for ham, og U. vedblev at hidse
til Krig. Det blev ham derfor en Skuffelse, da Carl Gustav 1655
vendte sine Vaaben mod Polen, og dette var vel en Grund til,
at han fra Maj d. A. tog Ophold paa Slottet Barth i
Svensk-Pommern, som Christina havde givet ham i Pant.
Her var det, at 2 Aar senere Carl Gustavs Opfordring til at
møde sig traf ham, i det Øjeblik da Svenskekongen var paa
Krigsvejen mod Danmark, og U. fulgte hans Kald. I Juli 1657
satte han Kronen paa sin landsforræderske Adfærd ved at træde
i svensk Tjeneste og modtage Udnævnelse til Kongens
Gehejmeraad; til Gjengjæld forpligtede Carl Gustav sig til at hjælpe ham
til at opnaa Gjenindsættelse i sit tidligere Embede og Værdighed
og til at faa sine Godser tilbage. Han fulgte ogsaa Kongen paa
hans Tog mod Danmark og udstedte fra Byen Wedel i Holsten
et Opraab til Landsdommerne og Landkommissærerne i Jylland
som Repræsentanter for denne Provinses Adel til Frafald fra
Frederik III; i Febr. 1658 udvirkede han Nakskovs sørgelige
Overgivelse. Forskjellige svenske Gunstbevisninger vare blevne ham til
Del, og fra Falster gav Carl Gustav ham Langeland som Belønning
og som Pant for 300000 Rdl., skjænkede ham tilmed kort derpaa
Jørgen Seefeldts store Bibliothek (XV, 469). Kort efter blev han
en af Kongens befuldmægtigede ved Underhandlingerne i Taastrup
og Roskilde, og Belønningen kom, i det Roskildefreden i Febr. 1658
sikrede ham Tilbagegivelsen af rørligt og urørligt Gods i Danmark
og Norge, af hans Søns Len og af Leonora Christinas
Grevindetitel; hertil sluttede sig Løfte om Erstatning for al lidt Skade og
Tilladelse til at tage Ophold i Danmark.
Den nærmest følgende Tid bragte ham ogsaa den materielle
Gevinst at faa sine eller rettere sin Hustrus Godser i Danmark
forøgede, i det hun ved Skiftet efter den afdøde Kirstine Munk
fik Ellensborg paa Fyn og Lellinge paa Sjælland. Dog tænkte
han ikke paa at tage Ophold i Danmark. Han vilde blive i
Sverige og indrettede sig med fyrstelig Pragt i nogle Gaarde, han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
