Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ulfeldt, Corfits, 1606–64, Rigshofmester
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kjøbte i Malmø; 1658 erhvervede han sig ogsaa Bosø Kloster i
Skaane. Foreløbig syntes alt ogsaa at skulle vedblive at være
godt mellem ham og Carl Gustav, der i Marts skjænkede ham
Slottet Sølvitsborg i Bleking med tilliggende By og Gods som et
Grevskab i Erstatning for det tabte Langeland og tillige Herrisvad
Kloster i Skaane samt gav ham Udsigt til snart at skulle
anbringes i en anselig Post; foreløbig fik han Sæde i den Kommission,
der skulde organisere de nye Forhold i de vundne Skaanske
Provinser. Men trods alt dette var U. ikke tilfreds, og i saa høj
Grad som nogensinde kom nu hans urolige Natur og hans utøjlede
Ærgjerrighed til at virke til hans Ulykke. Han, der skulde være
Carl Gustavs betroede Mand, traadte i afgjort Opposition til ham
med Hensyn til Nyordningen i Skaane, navnlig i Spørgsmaalene
angaaende Adelens Rettigheder, og ingen Baand lagde han paa
sin Tunge. Følgen blev Mistillid fra Kongens Side, og den
øgedes, da fra Avg. 1658 den ny Krig var begyndt, en Krig, som U.
kun saa paa med Beklagelse; Fordele kunde den jo ikke heller
bringe ham. Hurtig indtraadte hans Skæbne i et nyt Stadium.
Der var fremkommet Beskyldninger imod ham for forræderske
Forbindelser med den danske Regering og navnlig for at have røbet
til denne de svenske Planer om Stormen paa Kjøbenhavn. Carl
Gustav besluttede nu at sikre sig hans Person, og fra Maj 1659
sattes han under stadig militær Bevogtning i sin Gaard i Malmø.
I Juli nedsattes derpaa en særlig Domstol for at undersøge
Anklagerne mod ham og fælde Kjendelse. Han kom dog ikke til
personlig at forsvare sig, i det han var bleven ramt af et Slagtilfælde,
der medtog ham stærkt, og derved blev det Leonora Christina,
der paatog sig at føre hans Sag. Trods Processens vidtløftige
Akter er det næppe muligt at udtale sig med Sikkerhed om
Beskyldningernes Sandhed eller Urigtighed. Men i Dec. fældedes en
Dom, der, om end affattet i lidt ubestemte Udtryk, maa forstaas
som gaaende ud paa, at han skulde miste Liv og Gods. Efter
Carl Gustavs Død i Febr. 1660 besluttede dog Formynderregeringen
i Juli at skjænke ham Frigivelse og Amnesti mod Løfte om, at
han herefter ikke paa nogen Maade vilde arbejde mod Sveriges
Vel. Men inden Meddelelsen herom var naaet til Malmø, havde
U. og Leonora Christina paa Grund af Rygter om, at de skulde
føres til Finland, taget den Beslutning at flygte. Og i Stedet for
at følge sin Hustrus Raad om i alt Fald først at søge til Lybek,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
