Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ulfeldt, Corfits, 1606–64, Rigshofmester
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Statsforandringen, og hans Had, hans Hævnfølelse og hans
Fantasteri derved modtaget ny Næring. Han ønskede dog foreløbig
at komme bort fra Danmark, og da han ikke længere ansaas for
farlig, gav Kongen ham paa tidligere Venners Forbøn virkelig
ogsaa Tilladelse til en Baderejse. I de sidste Dage af Juni 1662
forlod han da Ellensborg og tog først til Amsterdam. Men paa
Badekur tænkte han ikke mere; vide om svævede hans
Hjærnespil. Da han i Amsterdam traf den brandenborgske Kurprinses
Lærer Stephani, betroede han ham, at han havde højst vigtige
Ting at meddele Kurfyrsten. Fra Holland rejste han til Brligge
og der fra videre til Paris, hvortil han kom i Efteraaret, tilbragte
en 3 Uger og prøvede paa at komme i nærmere Forbindelse med
den franske Regering ved Projekter om Handelsforhold o. l.
Derpaa tog han tilbage til Briigge, hvor han nu bosatte sig. Her var
det, at hans Søn Christian i Nov., sikkert uden hans Samtykke,
dræbte Fuchs, og som denne Begivenhed atter satte den danske
Regering i Skræk for den Ulfeldtske Familie, saaledes har den
sandsynligvis bidraget til at fuldende Forestillingen hos U. om, at
alle Broer til en regelret Hjem venden til Danmark nu vare afbrudte;
i endnu højere Grad end tidligere kastede han sig fra dette
Øjeblik ind i afsindige Planer. Mærkelig nok havde tilmed
Kurfyrsten af Brandenborg paa Stephanis Beretning om hans Samtale
med U. sendt Generalmajor v. Span til ham. For denne udviklede
U. nu i Dec., hvor misfornøjet en stor Del af det danske Folk
var med Frederik III; han tilbød derfor Kurfyrsten at skaffe ham
Danmarks Trone, men forbeholdt sig først senere at aabenbare
Maaden, hvorpaa dette skulde udføres. Saaledes havde han paa
ny kastet sig ind paa landsforræderske Baner, vistnok dog mindre
med bestemt udformede Hensigter end af en Letsindighed, der
grænsede til Sindsforstyrrelse. Vildt tumlede sig i det hele hans
Hjærne paa forskjellige Maader.
Men hans Skæbne var over ham. Kurfyrsten havde i Marts
1663 underrettet Frederik III om U.s Udtalelser til v. Span og
gav snart efter yderligere Meddelelser. Ængstet i høj Grad
opfordrede Frederik III den spanske Regering i Brüssel til at lade
ham paagribe, og uden at stævne ham anklagede han ham for
Højesteret. 24. Juli faldt saa Dommen, hvorefter han og hans
Børn skulde miste deres adelige Værdighed, hans og deres Gods
konfiskeres, en af hans Gaarde jævnes med Jorden og en
Skamstøtte oprejses paa dens Grund, han selv endelig, hvis man fik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
