- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
34

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ulfeldt, Ebbe, 1616–82, dansk Generalmajor og svensk Rigsraad - Ulfeldt, Eiler, 1613–44, skrives til Urup og var Broder til Rigshofmester Corfits U - Ulfeldt, Flemming, 1607–57, til Orebygaard

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Qvinders Eftermæle II, 103 ff.
Kgl. Götha Hofrätts Presidenter etc., Linköping 1803, S. 19 f.
(Svenskt) Biographiskt Lexikon XIX, 65 ff.
Birket Smith, Leonora Christinas Hist I-II.

J. A. Fridericia.


Ulfeldt, Eiler, 1613-44, skrives til Urup og var Broder til
Rigshofmester Corfits U. Han blev født 3. Okt. 1613 paa Nyborg
Slot, kom 1625 i Sorø Skole og drog 1634 efter endt Undervisning
udenlands. Paa 4. Aar berejste han Holland, Frankrig, Italien og
Tyskland og studerede bl. A. ved Universitetet i Padua 1636.
Hjemkommen 1638 tog han Tjeneste som Hofjunker, men
begjærede dog strax Orlov for paa ny at rejse udenlands. Han besøgte
atter Holland, tog der fra til England og saa til Spanien, hvor han
opholdt sig i lang Tid, til han 1640 drog hjem. Men da kort
efter Hannibal Sehested sendtes i særlig Ambassade til Spanien,
var E. U. selvskreven til at ledsage ham, saa meget mere som
Kongen havde bestemt, at E. U. skulde forblive i Madrid som
fast Resident. Denne Stilling beklædte han til 1643, da han blev
hjemkaldt, og som Belønning fik han Aaret efter Lensbrev paa
Bøvling. Samtidig fæstede han sig en Brud, Kansleren Christian
Thomesens smukke Datter Anne Sehested. Men der blev intet af
Brylluppet. Under den paafølgende Krig færdedes han i Kongens
personlige Følge, ikke blot til Lands med 8 Heste, men ogsaa til
Søs. Efter at have bivaanet Kampen i Lister-Dyb 16. Maj var
han ogsaa 1. Juli paa Kolberger-Heide ved Kongens Side om Bord
paa «Trefoldigheden», men her fandt han Heltedøden. En
Kanonkugle dræbte ham saa tæt ved Kongen, at han i Faldet væltede
denne over Ende, hvad der foraarsagede en almindelig Bestyrtelse,
da man troede, at ogsaa Kongen var dræbt. Det berettes, at E. U.
i Døden holdt saa fast om sit Sværd, at det kun med største
Møje kunde vristes af hans Haand. Hans Fæstemø ægtede siden
Rentemester Mogens Friis (V, 441).

Jac. Madsen, Ligpr. over E. U. (1645).

Thiset.


Ulfeldt, Flemming, 1607-57, til Orebygaard, blev født
17. Okt. 1607 paa Ulfeldtsholm. Sammen med sin noksom bekjendte
Broder Corfits U. studerede han 1629 i Padua. Siden var han
fra 1643 Lensmand paa Holbæk Slot, men ombyttede 1651 dette
Len med Halsted Kloster, som han beholdt til sin Død. Desuden
blev han 1643 Ritmester ved det sjællandske Kompagni af Adelens
Rostjeneste og deltog med dette i den paafølgende Krig, men var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/18/0036.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free