Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ulfeldt, Jacob, –1593, Rigsraad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han med Dalum Kloster, hvormed indtil 1574 St. Knuds Kloster i
Odense var forenet, 1572 og 1575-76 var han til Møder i Kolding
i Anledning af Stridigheder med Hertug Hans, 1573 Sendebud til
Preussen og til Stockholm, 1575 paa en Rejse til Gulland.
Da indtraadte den for hans Liv afgjørende Begivenhed ved,
at det i Aaret 1578 overdroges ham at staa i Spidsen for et
Gesandtskab til den russiske Storfyrste, Ivan IV Vasiliewitsch. Den
danske Regerings Hensigt med dette Gesandtskab var at faa
gjenoprettet paa fast Grund det som Følge af de liflandske
Stridigheder forrykkede venskabelige Forhold til Rusland. Instruxen gik
ud paa at slutte en evig Fred med dette Rige, faa Grænsen
mellem det og Norge endelig fastsat, sikre Danmarks rolige Besiddelse
af Øsel og af dette Stifts Ejendomme i Kurland og skaffe en
Erstatning for nogle Fæstninger i Lifland. I Maj tiltraadte
Gesandtskabet, pragtfuldt udstyret, Rejsen; den gik til Søs først til Øsel
og derefter til Lifland. Men saa snart Gesandterne ved Pernau
havde betraadt russisk Grund, begyndte de største Besværligheder
og den haardeste Behandling. Under stadig Bevogtning slæbtes
de fra Sted til Sted; endelig naaede de til Novgorod og førtes
der fra til Moskva, hvortil de ankom i Avgikt. Modtagelsen her
blev først venlig, men da Underhandlingerne begyndte, viste det
sig, at Zaren ingenlunde vilde gaa ind paa de danske Fordringer,
men bydende forlangte enten en Stilstand paa kun 15 Aar uden
væsentlige Indrømmelser til Danmark eller øjeblikkelig Krig. U.,
der sikkert frygtede for Indespærring i Rusland, besluttede sig nu
til imod sin Instrux og for at undgaa en for Danmark farlig Krig
at gaa ind paa den i5aarige Stilstand paa Vilkaar, der vare
uheldige for Danmarks Krav med Hensyn til Norge, Lifland og
Kurland. Med rige Gaver forlod Gesandterne derpaa Moskva; paa
Tilbagerejsen gjennem Rusland underkastedes de imod givne
Tilsagn en omtrent lige saa slet Behandling som paa Udvejen;
Aarstiden hindrede dem tilmed i at benytte Sørejsen fra Kysten; til
Lands gjennem Polen og Tyskland naaede de endelig 1. Januar
1579 Danmark, uden Tvivl i stærk Spænding over for, hvorledes
Regeringen vilde optage deres Færd.
Paa Koldinghus aflagde U. en foreløbig Rapport til Frederik II,
der næppe strax satte sig ind i Sagen, i alt Fald ikke tog ham
den unaadig op. I Marts fik han skjænket af Kongen nogle
Gaarde paa Fyn, og i samme Maaned var han som Rigsraad med
til det store Møde i Odense, hvor Hertugerne Hans og Adolf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
