- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
43

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ulfeldt, Knud, 1600–46, til Hverringe, Rigsraad - Ulfeldt, Knud, 1609–57, til Svendstrup i Skaane

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Len. I Sommeren 1644 ledsagede han Christian IV om Bord paa
Flaaden, men i Slaget paa Kolberger-Heide 1. Juli blev han
alvorlig saaret i Armen ved samme Lejlighed, som Kongen led
Skade. I Dec. s. A. udnævntes han til Rigsraad og opgav derved
Stillingen som Hofmarskal; han hørte 1645 til Hannibal Sehesteds
Modstandere ved Spørgsmaalet om Flaadens Udsendelse, men døde
allerede 3. Juni 1646. Han roses for sin Dannelse og sine
Sprogkundskaber, tillige for sin litterære Sans, der særlig viste sig ved,
at han interesserede sig for at faa den yngre Svanings «Chronologia
Danica» (XVI, 6n) udgivet. Han havde i. Marts 1629 ægtet den
ilde berygtede Anne Lykke, Cai Rantzaus Enke (X, 504), med
hvem han fik Hellerup paa Fyn; efter hendes Død, o. 1641, giftede
han sig, efter Sigende paa sit Dødsleje, anden Gang med Kristine
Lützow, der var Kammerjomfru hos Prinsesse Magdalena Sibylla.

Bruun, Slaget paa Kolberger Heide S. 80.

J. A. Fridericia.

Ulfeldt, Knud, 1609—57, til Svendstrup i Skaane, som Faderen,
forannævnte Christoffer U. (d. 1653), 1646 overdrog ham, og
Skedal i Halland, som han dog alt solgte 1641. Han kom 1620 i
Sorø Skole, blev 1626 immatrikuleret ved Universitetet i Siena,
1628 i Orléans, blev 1630 Hofjunker og var fra 1635—38
Overskjænk. 1639 blev han ansat som Lieutenant ved det Skaanske
Kompagni, men beskikkedes s. A. til Krigskommissær ved de i
Hertugdømmerne samlede Tropper og laa endnu 1641 nede ved
Altona. 1640 fik han Tønsberg med Semgaard og St. Olafs Kloster
i Forlening. Ved Krigens Udbrud hvervede han selv et
Kompagni, som han dog 1645 med Kongens Tilladelse overlod til
Hannibal Sehested. Sine norske Forleninger fratraadte han 1646
og fik da i Stedet Landskrone Len. I Jan. 1647 beskikkedes han
ved ny Bestalling til Generalkrigskommissær, men fik alt i Dec.
s. A. sin Afsked, da Stillingen inddroges. Ridderslaget, som blev
ham til Del ved Kroningen 1648, turde vidne om, at han havde
gjort god Tjeneste i de ham betroede Stillinger. Da den næste
Krig med Sverige udbrød, paatog han sig at gjøre Udlæg til en
Forstærkelse af Landskrones Besætning fra 70 til 500 Mand; men
efter at være bleven betroet Overbefalingen over den skaanske
Milits faldt han 28. Sept. 1657 i Træfningen ved Sibbarp, just som
han havde faaet Befaling til at foretage en Diversion ind i Gjønge
Herred. K. U., der ogsaa har indlagt sig Fortjeneste som
Bogsamler, var 2 Gange gift: 1. (1639) med Otte Lindenovs Enke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/18/0045.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free