Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ulfstand, Jens Holgersen, –1523, Lensmand paa Gulland, Søkriger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udtalte de 4 Rigsraader, at Fæstningsværkerne paa Øen uden for
Visborg ikke vare bedre end i Iver Axelsens Tid og delvis
endogsaa forfaldne.
Et bedre Navn end ved sin Styrelse af Gulland har J. H.
erhvervet sig som Søkriger. Allerede under Kong Hans’ Sverigestog
i 1497 synes han at have spillet en fremtrædende Rolle blandt
Befalingsmændene til Søs; men om betydeligere Foretagender til
Vands høres intet under det kortvarige Felttog. Større Betydning
fik J. H. efter Svenskernes Rejsning mod Kong Hans i 1501;
Gang paa Gang i det ny Aarhundrede nævnes det, hvorledes
han er paa Færde med sine Skibe for at undsætte det belejrede
Kalmar eller hærge paa de svenske Kyster, hvor han fór frem
paa en Maade, der ganske stemmer med hin Tids barbariske
Krigsførelse.
I Sommeren 1509 afløstes J. H. som Lensmand paa Visborg
af Laurens Skinkel, uden at det kan oplyses, hvad Grunden hertil
har været; derimod kan det nævnes, at Kong Hans, medens J. H.
sad paa Gulland, havde givet ham et i høj Grad anerkjendende
Brev, hvori han opfordrer sin Søn Christian til at belønne hans
Tjeneste, hvis Kongen selv skulde dø, inden han fik gjort det, og
tillige erklærer, at dersom nogen vil træde Kongen selv paa
Halsen eller fortrænge Sønnen, er J. H. en Mand, som Sønnen
fuldkommen kan stole paa. Da Kong Hans ogsaa var kommen i
Krig med flere af H ansestæderne og efterhaanden havde faaet sin
Sømagt forøget, blev J. H. i 1511 Anfører for den danske Flaade,
hvis største Skib «Engelen» han selv førte. I Forsommeren 1511,
inden Fjendens Sømagt var løben ud, foretog han et Hærgningstog
mod de tyske Kyster, hvor et Forsøg mod Travemünde mislykkedes,
men Wismars og Rostocks Omegn og Stralsunds Besiddelser
paa Rygen bleve plyndrede, ligesom den sidstnævnte Bys Borgere
led et ret betydeligt Nederlag paa Rygen. Flaaden løb derefter
til Øland og brændte en Del af Øen, men Befolkningen samlede
sig og slog de Tropper, der vare satte i Land, saa at de maatte
indskibe sig igjen. Den lybske Flaade kom imidlertid nu i Søen,
og 9. Avg. 1511 mødtes den med den danske under J. H. i et
heftigt Søslag under Bornholm, det største, der i meget lange
Tider var leveret i Østersøen, men ikke mere afgjørende end, at
begge Parter tilskrev sig Sejren. Kort efter erobrede J. H. 2
stralsundske Orlogsskibe, der vare komne sejlende til den danske
Flaade i den Tro, at det var den lybske. Denne sidste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
