Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ulfstand, Jens Holgersen, –1566, til Skabersø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fjenden det størst mulige Afbræk. Og da saa Krigen udbrød, fik
J. H. den snart paa nært Hold; Kong Erik af Sverige var nemlig
i høj Grad opsat paa at tage Baahus. En svensk Hær lejrede sig
om Slottet i Nov. 1563; men den paafølgende Vinter tvang den
til at drage bort med uforrettet Sag. Dog alt 1. Febr. 1564 stod
en ny Hær for Slottet; men J. H. gav den saa varm en
Modtagelse, at den hurtig trak sig tilbage. Kong Frederik II sendte
J. H. en udtrykkelig Tak for udvist Troskab og Villighed. Senere
paa Foraaret hærgede de svenske atter i Vigen; men med Hjælp
af Høvedsmanden paa Akershus Christen Munk (XI, 514) drev
J. H. dem atter bort. I Febr. 1565 begyndte en 3. Belejring af
Slottet, denne Gang indledet med en heftig Beskydning flere Dage
igjennem, hvorved saa vel Inder- som Ydermuren tog stor Skade;
dog afslog J. H. og hans tapre Stalbrødre 2 paafølgende
Stormangreb saa grundig, at Belejringen hævedes. Dog ogsaa denne
Gang kom Fjenden alt i April tilbage, og nu varede Belejringen
3 Uger, saa drog Belejringshæren bort af Mangel paa Proviant og
Penge. Kong Erik rasede, men gav ikke tabt. I Marts 1566 tog
en 5. Belejring sin Begyndelse. Da J. H. kort afslog Opfordringen
til Overgivelse, blev Slottet beskudt 3 Døgn igjennem. Utrættelig
stængede og stoppede Besætningen de forskudte Mure, men et af
Taarnene, «Farshat», tog saa megen Skade, at den ikke lod sig
udbedre. Efter at have slaaet Bro over Elven skred Svenskerne
til Storm; 3 Gange afsloges Angrebene med stort Tab, men 4. Gang
lykkedes det at tage det beskadigede Taarn, og i stort Tal
myl-rede de svenske ind i det. Alt troedes Sejren vunden, thi fra
dette Taarn kunde den hele Borggaard bestryges; da sprang
Taarnet med alle, der vare deri, i Luften. Efter 2 gamle
Landsknægtes Raad havde J. H., forudseende Taarnets Fald, ladet nogle
Fade Krudt bringe ned i dets Kjælder, og den ene Landsknægt
skal frivillig være gaaet i Døden for i det rette Øjeblik at sætte
Lunten til Krudtet. Trods det lidte Tab gjentog de svenske dog
Stormløbene de 2 følgende Dage, men uagtet Forsvarernes Tal
var svundet ind til 150 Mand, lykkedes det dog denne lille,
uforfærdede Hob ogsaa at afslaa disse Angreb. Opgivende Haabet
om at kunne udrette noget drog saa en stor Del af
Belejringshæren bort medtagende det grove Skyts. Den vendte imidlertid
om, da den undervejs mødte en udsendt Forstærkning, og
begyndte paa ny en Belejring, ja foretog 20. April en Storm; men
ogsaa denne afsloges, og da nu endelig en dansk Undsætningshær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
