Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ulfstand, Jens Holgersen, –1566, til Skabersø - Ulfstand, Jens Truidsen, –1566, til Vemmetofte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nærmede sig, maatte de svenske inden Maanedens Udgang trække
sig helt tilbage. En strax efter af Kong Erik selv planlagt ny
Belejring blev ikke til noget, da de danskes Indfald i
Vestergøtland gav ham andet at tænke paa.
Under de mest fortvivlede Forhold, med en af Sygdom, Savn
og Anstrængelse ikke mindre end af Fjendens Kugler medtagen
Besætning, omgiven af den uvillige Almue i Lenet, der snarest gik
Fjenden til Haande, men for øvrigt var ganske udpint saa vel af
Ven som af Fjende, kun modtagende en aldeles utilstrækkelig
Undsætning af Mandskab og Proviant havde J. H. og hans Mænd
med aldrig svigtende Mod, Tapperhed og Udholdenhed ikke blot
værget den dem betroede ansvarsfulde Plads, men J. H. havde
endog til Tider kunnet række det ikke mindre betrængte »Elfsborg
en hjælpende Haand ved Sendelser baade af Mandskab og
Proviant, og dog er der aldrig blandt Efterverdenen gaaet det Ry af
hans Bedrifter, som af de andre fortjente Krigeres i denne
langvarige Fejde. Ingen Digter har besunget hans Heltemod, ingen
Maler paa Lærredet foreviget hans Bedrifter.
Skylden for denne Tilsidesættelse er ikke Samtidens; den kunde ikke
være blind for, hvor stor Betydning Slottets Bevarelse havde haft
for hele Krigens Gang. Takkegudstjenester anordnedes i
Anledning af Slottets Befrielse, og som en første Belønning skyndte
Kongen sig at gjengive J. H. det Len, Vor Frue Kloster i Oslo,
som han 2 Aar forinden havde mistet; men denne første Løn (en
af Kongen skjænket Guldkjæde, der fandtes i hans Bo, har han
dog formodentlig ogsaa faaet i samme Anledning) blev ogsaa den
sidste, thi alt i Sept. Maaned s. A. døde J. H., faa Dage efter sin
Hustru, der med ham trofast havde delt den sidste Tids Farer,
Sorger og Savn. Begge bleve Ofre for en paa Slottet herskende
Epidemi, der i kort Tid bortrev de fleste af hans da endnu i Live
værende Kampfæller. Ægteparret efterlod sig en spæd Søn, hvis
Værgemaal Kongen paatog sig, ligesom han ogsaa bekostede Barnets
Opdragelse og Uddannelse, saa vel uden- som indenlands. Selv
gav Kongen J. H. det Vidnesbyrd, at han havde ført et
mandhaftigt, ærligt Navn med sig i sin Grav og af hver ærlig Mand
for saadan hans tapre Manddom loves og berømmes.
Jvfr. «Vort Forsvar» 16. Sept., 30. Sept., 14. Okt. og 28. Okt. 1888.
Thiset.
Ulfstand, Jens Truidsen, –1566, til Vemmetofte, var Søn
af nedennævnte Truid U.s 1. Ægteskab. Sammen med sin ældre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
