- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
78

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ulrik, Frederik Ferdinand, f. 1818, Læge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Frederik Ulrich og hans 2. Hustru Henriette Marie f. Mourier.
Efter Undervisning i Frederiksstad blev han privat dimitteret til
Universitetet 1835 og tog Lægeexamen 1840, hvorefter han
fungerede som Kandidat paa Almindeligt Hospital. 1842 nedsatte han
sig som Læge i Hobro, 1854 blev han Fysikus i Tønder, var
Medarbejder ved «Danevirke», stiftede 1856 «Vestslesvigsk Tidende»
i Møgeltønder og blev 1861 Medlem af det slesvigske
Sanitetskollegium. 1864 afsattes han af de preussisk-østerrigske
Civilkommissærer og modtog derpaa Afsked af den danske Regering. Som
fremragende sønderjysk Patriot var han s. A. Medlem af den
nordslesvigske Deputation til Paris. Han praktiserede derefter i
Kjøbenhavn, blev 1866 Distriktslæge (Kommunelæge), 1869 Læge ved
Vartov og Abel Cathrines Stiftelse. 1903 udnævntes han til
Kommandør af Danebrog.

Som allerede tidligere i Slesvig viste han i Kjøbenhavn varm
reformatorisk Interesse for offentlige Anliggender og særlig for
hygiejniske og andre ham nærliggende sociale Spørgsmaal, hvorfor
han snart fik overdraget talrige offentlige Tillidshverv. Efter at
Arbejdernes Byggeforening 1865 paa hans Initiativ var stiftet,
vedblev han i en lang Aarrække at være denne Forenings egentlige
Leder. 1866 blev han Medlem af Centralkomiteen og af
Bestyrelsen for Lægeforeningens Boliger. Sygekassesagen beskæftigede
han sig meget med, vandt 1867 en af Finansministeriet udsat Pris
for en Afhandling om Syge- og Alderdomsforsørgelseskassers Nytte
og Vigtighed og udgav den under Titelen «Arbejderforeninger til
gjensidig Hjælp». S. A. blev han valgt ind i Borgerrepræsentationen
og indlagde sig i de 6 Aar, han derefter havde Sæde deri
(fra 1868 tillige Medlem af Sundhedskommissionen), betydelig
Fortjeneste ved sit ihærdige Arbejde for Byens offentlige Sundhedspleje,
særlig dens Byggeforhold (saaledes Ombygningen af den berygtede
«Peder Madsens Gang»), ligesom ogsaa for Forbedringer i
Fattigvæsenet og andre kommunale Institutioner. 1869 udgav han
Skriftet: «Ved hvilke Midler bør Fattigdommen modarbejdes?» Som
Medstifter af «Selskabet for Sundhedsplejens Fremme» (1879) og af
«Samfundet til Ædruelighedens Fremme» (1885) har han ligeledes
været virksom. Ogsaa i Standsanliggender har han været en
fremskudt Tillidsmand, særlig som Bestyrelsesmedlem i de danske
Lægers Understøttelsesforeninger. De sidste Aar har han privatiseret
i Kjøbenhavn. – 1843 ægtede han Henriette Christine Marie Schow
(f. 4. Sept. 1817 d. 28. Avg. 1890), Datter af Proprietær Henrik

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 21:02:58 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/18/0080.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free