- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
93

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Urne, Christoffer, 1594–1663, Statholder i Norge, Rigskansler - Urne, Claus, –1562, til Bæltebjærg og Valsø

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

theologisk Dannelse, og ejede et Bibliothek, der var forsynet med
historiske og politiske Bøger og med Udgaver af Kirkefædrene.

Bricka og Gjellerup, Den danske Adel I, 23 ff.
Danmarks Adels Aarbog 1904, S. 482.

J. A. Fridericia.


Urne, Claus, –1562, til Bæltebjærg og Valsø, var Søn af
den enøjede Lage U. til Bæltebjærg og Sidsel Ribbing til Boserup.
Sikkert under Paavirkning af sin berømte Farbroder Bisp Lage U.
bestemtes han for den gejstlige Stand, studerede 1520 i Wittenberg,
tog Magistergraden, og skjønt han 1524 var bleven Domprovst i
Lund, ja fra 1529 endog Rektor ved Kjøbenhavns Universitet,
synes han at have fortsat eller gjenoptaget sine egne Studier
i Udlandet, thi ved Nytaarstid 1533 var han ligesom Fætteren
Axel U. i Paris. For øvrigt vedblev han, selv efter at have
fratraadt Rektoratet, at staa i Forbindelse med Kjøbenhavns
Universitet, bl. a. som Opkræver af de Studie- og Bibelpenge, der
tilkom det i Skaane. Men ellers kuldkastede naturligvis Reformationen
alle til den katholske Kirke knyttede Forventninger; dog beholdt
C. U. sit Provsti, 1537 fik han af Kongen nyt Brev derpaa, og et
Vikarie i Roskilde havde han ogsaa, men for øvrigt sluttede han sig
til den nye Lære og traadte helt over i verdslig Stand. Han blev
1537 benyttet ved Forhandlingerne i Halmstad med de svenske og
var 1547 nærværende ved et Grænsemøde i Varberg. Aaret efter
ledsagede han Hertug Frederik til Norge, og 1549 blev han sin
Broder Jørgens Eftermand som Landsdommer i Skaane og fik Sæde
i Rigens Raad. 1546 havde han faaet et lille skaansk Len, Espholt,
nu fik han Tilladelse til fra Broderen at indløse Barkager Len;
men det mistede han atter 1555, og siden fik han, besynderlig nok,
ikke noget andet eller større verdsligt Len. Og dog vedblev han
at være en meget benyttet Mand. Han var 1554 Sendebud til
Grænsemødet i Elfsborg, sendtes 1558 i Gesandtskab til Rusland
for at tale Liflændernes Sag og maatte atter 1560, saa nødig han
vilde, ledsage Hertug Magnus dertil, men fik snart Tilladelse til
paa Grund af Sygdom at vende hjem. Rimeligvis have disse
anstrængende Rejser ganske nedbrudt hans Helbred, thi han synes at
være traadt ud af Rigsraadet og døde allerede 1562, mellem 11. Marts
og 8. Sept. C. U. berømmes for sin Lærdom; bl. a. stod han i
Forbindelse med Botanikeren Henrik Smith, der har dediceret ham
og hans 1. Hustru, Margrethe Jacobsdatter Trolle (f. 22. Sept. 1511
d. 1551), flere af sine Bøger, særlig sin «Ny Urtegaard», der blev

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:29:13 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/18/0095.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free