- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
114

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Urup, Axel, –1540, Rigsraad - Urup, Axel, 1601–71, Rigsraad og General

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kongelige Unaade, som ramte adskillige af hans Fæller i Raadet, der
maaske lige saa nødtvungent havde maattet slutte sig til Grev
Christoffer. Kongen betroede ham endnu s. A. en Sendefærd,
sammen med Hr. Holger Ulfstand, til Kong Gustav for at stille
dennes Misstemning i Anledning af Danmarks Fred med Lybekkerne,
en Sendelse, der dog ikke førte til det forønskede Maal. 1539 fik
han Elleholm i Pant for 1000 Gl., og 1540 fik han tillige Lykaa
Len, men døde alt 7. Avg. s. A. paa Ugerup. Enken, der
overlevede ham til 1560, beholdt Aasum Len til 1554 og Elleholm
til 1557.

Thiset.


Urup, Axel, 1601-71, Rigsraad og General, Søn af Axel U.
til Vognø i Halland og Helle Jørgensdatter Marsvin, blev født
13. Sept. 1601. Faderen var allerede død i Marts s. A., og
Moderen ægtede 2 Aar efter Jacob Beck til Gladsaxe. Sønnen
opdroges dog hjemme til 1621, da han drog paa Udenlandsrejse.
Denne synes strax at have haft en militær Karakter, i det han 1622
deltog i Nederlændernes Forsvar af Fæstningen Bergen op Zoom;
inden Aarets Udgang blev han dog indskreven ved Leidens
Universitet, rejste 1623 over Brüssel til England og Frankrig og tog
derpaa til Italien, hvor han 1624 var i Siena og 1625 i Padua.
Hjemkommen 1626 deltog han i Christian IV’s Krig i Tyskland
som Fændrik og derefter som Lieutenant ved Oberstlieutenant
Enevold Kruses danske Regiment, men blev fangen ved Lutter
am Barenberg. Snart efter blev han dog løsladt og fik 1627
Bestalling som Ingeniør. Efter Freden 1629 rejste han atter i
Krigstjeneste til Nederlandene, deltog i Belejringen af Hertogenbosch
og blev Oberstlieutenant under den danske Oberst Holger
Rosenkrantz, men da han tog til Danmark i et Ærende for denne, fik
Christian IV ham bevæget til at blive her. Opmærksomheden var
henledt paa ham, bag hvis uanselige, lidt dværgagtige Skikkelse
man mente at finde et ved Studier og Erfaring udviklet militært
og især fortifikatorisk Talent, som Landet kunde drage Fordel af
nu, hvor det gjaldt at sikre Grænserne bedre end tidligere.

Han blev ogsaa Oberstlieutenant og udsaas 1630 til at afstikke
en Fæstning i Koldinghus Len; af denne blev dog foreløbig intet.
Derimod blev det ham, der blev Hovedmanden for Anlægget af
Christianspris fra 1631, og han forlenedes fra 1635 med denne
Fæstning som dens Gouvernør og Rigens Ingeniør. Under
Rustningerne 1638 hvervede han et Regiment tyske Knægte, var 1639

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/18/0116.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free