Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Urup (Ugerup), Erik, –1571, til Allerup - Ussing, Carl Johannes, 1854–96, Retskyndig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Urup (Ugerup), Erik, –1571, til Allerup, var Broder til
foran nævnte Axel U. (d. 1540). I sine unge Aar, om hvilke for
øvrigt intet vides, maa han, uvist ved hvilken Lejlighed, være
kommen til Norge, og da han her, vistnok 1523-24, blev gift med
Anne Nielsdatter af den norske Gyldenløve-Slægt, blev han for
Livstid knyttet til dette Land, hvor han paa det nøjeste sluttede
sig til sin bekjendte Svigermoder, Inger Ottesdatter Rømer, og sine
mægtige Svogre Vincents Lunge og Niels Lykke. Trods sin
Ungdom blev han i Marts 1524 forlenet med Vardøhus og Finmarken,
hvortil s. A. føjedes Tønsberg Len, ja han fik endog Sæde i
Norges Riges Raad; men desuagtet stilledes han snart i Skygge af
Svogrene, der utvivlsomt i enhver Henseende vare hans Overmænd.
Det har da ogsaa sikkert været ganske nødtvungent, at han 1532
efter Christian II’s Tilbagekomst en kort Tid synes at være gaaet
denne Konge til Haande. I de følgende Aar stod han nemlig
ligesom Svogrene i den modsatte Lejr, hvorfor han ogsaa ligesom
disse var Gjenstand for Ærkebisp Olaf Engelbrektsens
Efterstræbelser; men heldigere end dem undgik han den ham tiltænkte
voldsomme Død. 1528 havde han faaet sin Forlening Tønsberg med
Semgaard i Pant, og yderligere fik han St. Olafs Kloster i
Tønsberg 1532, men til Gjengjæld havde han alt tidligere mistet
Vardøhus og Finmarken. 1535 var han Skibshøvedsmand paa den af
Peder Skram førte Flaade, og Aaret efter havde han en Tid
sammen med Morten Krabbe Befalingen paa Akershus. I 1545 kaldes
han og 3 andre Adelsmænd Høvedsmænd for Kongens Bjærgværk
i Norge; men da var i Hovedsagen alt for længst hans Rolle
sammen med Norges Selvstændighed og et særlig norsk Rigsraad
udspillet, thi i det danske Rigsraad fik han aldrig Sæde. Kun en
Gang endnu stod der Ry orn hans Navn, om end ikke til hans
Hæder. Kongen gav nemlig 1547 Bent Bille Tilladelse til at
indløse Tønsberg Len fra E. U., hvad der vakte dennes højeste
Forbitrelse, saa at han paaførte Bent Bille en vidtløftig Rettergang,
i hvilken E. U. gjorde sig skyldig i adskillig Voldsomhed uden
derved at forbedre sin Sag. Ellers levede han forglemt paa sin
Gaard Ulen ved Tønsberg; 25. Marts 1557 mistede han sin Hustru
og fulgte hende selv i Graven 12. Febr. 1571.
(Norsk) Hist. Tidsskr. III.
Thiset.
Ussing, Carl Johannes, 1854-96, Retskyndig, var født i
Kjøbenhavn 3. Marts 1854 som Søn af ndfr. nævnte Prof. J. L. U.,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
