- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
118

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ussing, Carl Johannes, 1854–96, Retskyndig - Ussing, Carl Theodor, f. 1857, Retskyndig

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

blev 1871 Student fra Metropolitanskolen og tog i Sommeren 1875
den juridiske Embedsexamen. Han tænkte nu at ville slaa ind paa
den militære Løbebane og var ogsaa i nogen Tid Officer, men
opgav i 1878 dette og tilbragte derefter flere af de følgende Aar i
Udlandet, dels med Stipendium, dels som Huslærer i Paris. 1879 var
han bleven ansat som Volontær i Justitsministeriet og vandt s. A.
Universitetets Guldmedaille for en Prisafhandling om den
ufuldstændige Tilregnelighed. En begyndende Lungesygdom gjorde et mildere
Klima ønskeligt for ham, og han søgte da i 1883 Ansættelse som
dansk Medlem af de internationale Domstole i Ægypten. Ved sit
kosmopolitiske Anlæg, sin livlige Begavelse og klare juridiske
Opfattelse vandt han snart her en højt anset og fremskudt Position og
var i en Aarrække Præsident for en af Rettens Afdelinger. Samtidig
fandt han dog Otium til at fuldende et Skrift «Om Afgjørelsen af
Tvistigheder med Forvaltningen, særlig om administrative Retter»,
som han havde samlet Materiale til under tidligere Studieophold i
Udlandet, og som han i 1893 forsvarede for den juridiske
Doktorgrad. Det indeholder en, paa omfattende Studier over fremmed
Ret baseret, indgaaende Undersøgelse af Forvaltningsretternes hele
Stilling og Virksomhed, og dets almindelige Betydning og Værd
fremgaar noksom af, at det i 1902 udkom i fransk Oversættelse.
Den tiltagende Brystsyge gjorde imidlertid tidlig Ende paa hans
Liv, i det han 7. Maj 1896 afgik ved Døden i Cairo. Han havde
24. Avg. 1883 ægtet Ebba Margrethe Puggaard (f. 12. Juni 1856),
Datter af Godsejer Dr. phil. H. C. W. P.

Universitetsprogr. til Reformationsfesten 1893.
Illustr. Tid. 1896 S. 575.

H. Munch-Petersen.


Ussing, Carl Theodor, f. 1857, Retskyndig. Han er Søn af
nedennævnte Werner Jasper Andreas U. og født 22. April 1857 i
Flensborg, hvor Faderen den Gang var Appellationsraad. Han
blev Student fra Metropolitanskolen 1875, juridisk Kandidat 1880,
Volontær i Justitsministeriet 1884, Avditør i Hæren 1887,
konstitueret som Assessor i Kjøbenhavns Kriminal- og Politiret 1890 og
erholdt næste Aar kongl. Udnævnelse til dette Embede. 28. Dec.
1888 ægtede han Alfhild Malling (f. 1. Juli 1862), Datter af
Forlagsboghandler i Christiania Peter Tidemann M. og Betzy Vilhelmine
Andrea Marie f. Cappelen. 1884 erholdt U. den juridiske
Doktorgrad for Afhandlingen: «Anders Sandøe Ørsted som retslærd, et
Brudstykke af den dansk-norske Videnskabs Historie». I øvrigt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:35:44 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/18/0120.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free